Buhl & Bønsøe præsenterer nu en række nye produkter fra den engelske producent TMCHallcrest. Serien indeholder et bredt udvalg af temperaturindikatorer eller temperaturstrips til reversible temperaturfølsomme materialer (flydende krystaller), der lyser op når den specifikke temperatur opnås. Stripsene er ikke-toksiske, præcise, selvklæbende og lette at aflæse. Den nye serie af reversible temperaturstrips kan fås som enkeltpunktsvisning og med flere temperaturpunkter i området fra –30 til 100 grader celcius.
Det er muligt at få designet specielle strips med logo ved større mængder, til eksempelvis energisparekampagner. Den nye serie af temperaturindikatorer indeholder bl.a. trafiklysindikatorer, som med et grønt lys viser om en overflade er 50-70 grader celsius varm. Ved højere temperaturer lyser den rødt, ved lavere gult. Og ”hand hot” indikatorer, som lyser op, når temperaturen på den overflade, som den sidder på, overstiger 55 grader celsius. Det er en særdeles praktisk måde, at vise om en overflade er for varm til at røre ved i længere tid.
Buhl & Bønsøe
Tlf.: 45 95 04 17