Som dansk forsvarsindustris største aktør og leverandør til bl.a. F35 Joint Strike Fighter kampflyene er Terma på en kraftig vækstkurs. Virksomheden har øget toplinjen med tocifrede vækstrater fire år i træk og gennemfører et stigende antal projekter på tværs af de 16 globale datterselskaber.
For at understøtte den globale vækst har Terma valgt at opgradere til IFS Applications 10. IFS Applications har siden 2001 været centralnervesystemet i Terma og har understøttet den komplekse forretning som skal leve op til meget høje krav til projektstyring og sporbarhed.
Med opgraderingen får Terma adgang til stærke værktøjer, som er tilgængelige online i en portal med unik brugeroplevelse. Det gælder blandt andet ny funktionalitet inden for centrale områder som projektstyring, CRM og HR. Derudover vil det nye brugerinterface, IFS Aurena, medvirke til at optimere processer inden forretningskritiske områder som dokumentation og sporbarhed. Via Aurena kan medarbejderne tilgå IFS-platformen fra enhver type device på alle tider af døgne.
– Virksomheder i vores branche mødes af meget høje krav til datastyring og sporbarhed. Med opgraderingen til IFS Applications 10 sikrer vi, at vi kan imødekomme kravene og fortsat har fuld kontrol over hele leverancekæden. En anden vigtig årsag til opgraderingen er, at den nye version automatisk udfører en lang række funktioner, der tidligere krævede manuel registrering. Fx konsolideres økonomistyringen automatisk på tværs af de involverede datterselskaber i et projekt, ligesom ændringer i projektdatoer automatisk opdateres overalt. Disse forbedringer styrker vores konkurrencekraft inden for projektstyring og proceseffektivisering, siger Vice President of IT i Terma, Jørgen Eskildsen.
IFS udvikler og leverer forretningssystemer til kunder over hele verden. IFS’ kunder er primært producerende virksomheder, virksomheder der vedligeholder anlæg og servicefokuserede virksomheder. IFS er i kraft af dyb branchekompetence, innovative løsninger og et stærkt kundefokus en anerkendt markedsleder i branchen. IFS har 3.500 medarbejdere og mere end 10.000 kunder verden over. Virksomheden har lokale kontorer flere steder og et voksende partnernetværk. Der er flere oplysninger på IFSworld.com.
Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blog: http://blog.ifsworld.com/