Kurt Godsk startede Tekpartner i 2009 i samarbejde med de to partnere, Peter Grønning og Zoran Velkoski. Kurt Godsk er blandt de førende eksperter inden for elektronik og softwareudvikling. Han er oprindelig uddannet svagstrømsingeniør fra Københavns Teknikum i 1985 og har ledelsesuddannelser fra DA og IKT. Han har tidligere bl.a. været Teknisk Direktør i Embedit/Data Respons A/S og har omfattende erfaring inden for arbejdet med specifikation og udvikling af elektroniske apparater, systemer og styringer, herunder identifikation af teknologiske muligheder og fremskaffelse af tekniske løsninger.
I anledning af dagen holder Tekpartner åbent hus for kunder, konsulenter, forretningspartnere, medarbejdere og andre venner af huset. Det sker den 22. februar kl. 15- 17 i udviklingshusets domicil på Hørkær 28, 1. i Herlev.