
Göteborg-virksomheden, Heart Aerospace, har fået 107 millioner dollars ind som investeringer i en B-runde. Bland investorerne optræder så forskellige fonde som danske Sagitta Ventures, Air Canada, Bill Gates Breakthrogh Energy Venture, Norrsken VC, United Airlines og EQT Ventures.
Totalt har Heart Aerospace modtaget 1,4 milliarder svenske kroner til udvikling og produktion af et firemotorers fly, som efter planen vil gå i luften allerede i 2028. Virksomheden har modtaget hele 250 bestillninger på ES-30, som kan medtage 30 passagerer og som vil blive tilgængelig i tre forskellige modeller
Som rent el-fly er rækkevidden 200 km, men der er også to hybrivarianter på tegnebrættet til henholdsvis 400km og 800km rækkevidde, i sidstnævnte tilfælde dog kun i en version til 25 passagerer. Ladetiden er angivet til at være på 30 minutter med en hurtiglader.
Interessen for svenske elektriske fartøjer til lands, til vands og i luften giver god mening. Selv om Polestar for nyligt er gået konkurs, så var det et godt bud på en kvalitetsalternativ til Tesla – hvis man nu partout ville køre batteridrevet – og de svenske elektriske hydrofoilbåde har også givet ganske spændende resultater. Det vil være naturligt at også fly indgår i overvejelserne om en fremtidig elektrisk infrastruktur.

