Victor Keegan, 49, forfremmes til landechef for Avanade i Danmark. I den nye rolle bliver det Victor Keegans primære ansvar at øge Avanades tilstedeværelse på det danske marked med henblik på at ekspandere i det øvre mellemmarked. En rolle, Victor Keegan er godt rustet til med over 25 års erfaring inden for forretningsudvikling og løsningsarkitektur for store, globale virksomheder – både i Norden og Nordamerika.
Victor Keegan kom til Avanade i 2010, hvor han har varetaget forskellige roller i organisationen. Senest har han stået i spidsen for Nordic Technology Business Group i Avanade som CTO.