
RS Components lancerer DesignSpark Electrical, som tilbyder fordelene ved designsoftware til alle, der ikke allerede anvender el-CAD-værktøjer. Den nye software er rettet mod el-designingeniører, tavlebyggere og andre fagfolk inden for området, så de kan spare masser af tid og penge.
Med støtte fra Schneider Electric, global specialist inden for energistyring og automation, indgår DesignSpark Electrical i den prisvindende pakke af tekniske DesignSpark-ressourcer og udgør dermed et væsentligt initiativ til at fjerne forhindringer for innovation for alle ingeniører og teknikere.
DesignSpark Electrical er en fuldt specificeret elektrisk CAD-pakke med væsentlige fordele, som kan spare tid, reducere fejl i forbindelse med design af betjeningsenheder, maskineri og elektriske systemer. Det nye gratis værktøj giver adgang til elektrisk CAD-funktionalitet for virksomheder, der i mange tilfælde ikke kan retfærdiggøre de betydelige licensomkostninger til eksisterende kommerciel el- CAD-software. DesignSpark Electrical optimerer i betydelig grad metoderne til design af elektriske systemer og automation og bidrager til at udvide RS kundernes designmuligheder, så de kan konkurrere langt mere effektivt i markedet.
Et centralt element i DesignSpark Electrical -softwaren er integrationen af et bibliotek med over 250.000 komponenter og dele, herunder 80.000 fra Schneider Electric og 10.000 fra RS, som let kan føjes til kundens design. Af andre vigtige funktioner i den meget intuitive og yderst funktionsrige software kan nævnes intelligente og specialiserede el-designværktøjer, realtidsreferencer og gyldighedskontrol for at kunne skabe præcise 2D-tavle-layouts med betydeligt lavere tidsforbrug og færre fejl. Softwaren indeholder også komponentliste-funktionalitet (BOM – Bill of Materials), der gør det muligt for kunderne nemt og hurtigt at bestille varer hos RS til deres design.

