Zebras nye entry-level labelprintere hedder ZD420 og ZD620 og udgør et væsentligt, for ikke at sige nærmest disruptive indspark på markedet i kraft af deres alsidighed og performance.
Modellerne findes i et stort antal varianter til anvendelse lige fra simple thermodirekt-prisskilte over fragtlabels til typeskilte og småkomponentmærkning. Printkvaliteterne er enten 200 eller 300 dpi afhængig af kravene til printets detaljeringsgrad og f.eks. stregkoders og teksters læsbarhed i lille størrelse.
Når der ønskes opkobling til trådløst netværk (WLAN/WiFi) vil en ZD620 printer være den rette, da den i modsætning til ZD420-modellerne fås med farvedisplay. Display i en printer er således en kæmpe betjeningsmæssig fordel, når printere skal tilgås og konfigureres i trådløse netværk.
ZD420 og ZT620 er udstyret med features og performance, der nu for alvor begynder at presse de større printermodeller på markedet. De er født med justérbar labelsensor, hvilket gør printning på flerbanede eller ikke-rektangulære labels muligt i en helt anden grad end tidligere. Printerne kan arbejde på labelhøjder ned til 6,4 mm, hvilket er ret stærkt gået for en lille bordprinter. Ud over godt med arbejdshukommelse har de nye printere hele 512 Mb Flash-hukommelse, så der er rigeligt med plads til lagring af fyldige fonte som f.eks. de asiatiske. Thermo Transfer udgaverne accepterer nu ikke bare de velkendte små 74 m lange farvebånd, men også farvebånd i 300 m længde, så besøgene på ”tankstationen” begrænses.
Norris Print-Tech A/S
Tlf.: 98 18 17 77