Siemens Wind Power har vundet endnu en stor ordre på en tysk havvindmøllepark. Helt præcis drejer det sig om 80 3,6 MW møller til Amrumbank West-projektet i Nordsøen. Hver mølle har en rotordiameter på 120 meter. Med en installeret kapacitet på 288 MW, vil denne vindmøllepark levere ren energi til omkring 300.000 husstande, når den går online i 2015. Det er Siemens syvende tyske ordre på havvindmøller.
Vindmøller af typen SWT-3.6-120 er i øjeblikket den mest succesfulde produkt i Siemens offshore vindkraftanlæg. Blandt andre projekter kan nævnes de 175 møller installeret i London Array, verdens største offshore vindkraftværk.
Amrumbank West-projektet kommer til at ligge 35 km nord for øen Helgoland og 37 km vest for øen Amrum. Siemens skal levere, installere og idriftsætte vindmøllerne, og håndtere vedligehold for en indledende periode på fem år. Helgoland vil fungere som service-base, og møllerne vil blive installeret over et areal på 32 kvadratkilometer med en vanddybde på omkring 25 meter.