Hos Coromatic på stand C-4354 vil man under E-18 kunne opleve måle- og spændingsforstærkere fra den tyske specialist Spitzenberger & Spies
Anlæg der typisk anvendes af producenter af eldrevet udstyr, universiteter, testhuse og mange andre, som dagligt har brug for at teste op mod noget, der kan simulere et ”aktivt” el-net. Modulopbyggede anlæg fra Spitzenberger opbygges med kraftige forstærkere og avancerede kurvegeneratorer, som leverer lige den spænding og effekt, der er behov for.
Spitzenberger er en af verdens førende producenter for analoge, lineære transistorforstærkere, AC/DC strøm- og spændingsforsyninger til industrielle måle- og testsystemer. Produkterne dækker hele rækken fra enkeltforstærkere med AC- og DC-netværkssimulering til komplekse fuldstændigt computerstyrede test- og målesystemer på mange kVA.
Baseret på 4-kvadratiske lineære effektforstærkere kan anlæggene simulere alle forsyningsspændinger, lige fra DC til flere hundrede kHz med høj strøm.
Produkterne anvendes hovedsageligt i udviklings- og -testlaboratorier og kvalitetssikringsafdelinger. Mange certificeringshuse over hele verden anvender Spitzenberger som måleudstyr og reference.