Et nyt samarbejde mellem DIS og Bowitek skal vise dansk industri, hvordan man gennemfører strømlinet CE-mærkning med Safexpert, så der spares både tid og penge. Samtidig øges sikkerheden.

Det nye samarbejde betyder, at virksomheder i dansk industri med egne øjne får at se, hvordan man i praksis strømliner CE-mærkningsprocessen, hæver kvaliteten og samtidig sparer tid på selve processen, og undgår de faldgruber, som præger arbejdet ved den “gammeldags” manuelle metode, mange stadig bruger i dag.
– I forbindelse med CE-mærkningsopgaver ser vi hos DIS gode synergier i samarbejdet med Bowitek, idet Bowitek har bredt kendskab til processerne og har nogle gode værktøjer til udførelse samt en stor kundegruppe inden for CE-mærkning. I fællesskab kan vi løse kundens opgaver med høj effektivitet og god kvalitet og samtidig tilbyde en bred palette af løsninger inden for maskinkonstruktion, maskinsikkerhed og CE-mærkning, siger Hans Christian Olesen, Global VP EAA hos virksomheden DIS.
– Bowitek har i årevis gennemført CE-mærkninger med Safexpert-værktøjen og har derigennem udviklet både metode og skabeloner, så kunderne får glæde af det, vi kalder ”strømlinet CE-mærkning med Safexpert”. Den erfaring og ”rigtige” måde at udnytte værktøjet på har været afgørende for indgåelse af partnerskabet for Bowitek. Kunderne skal have værdi og mødes med den kvalitet, som både DIS og Bowitek står for, tilføjer Bowiteks adm. direktør Steen Meldgaard.
For yderligere information:
Bowitek: Adm. direktør Steen Meldgaard, stml@bowitek.dk
DIS: Global VP EAA, Hans Christian Olesen, hco@d-i-s.dk