Develco Products har netop ansat Mads Høy Mortensen i stillingen som Sales Director. Det sker som et led i Develco Products’ vækststrategi. Mads bliver ansvarlig for virksomhedens globale salgsaktiviteter, der omfatter salg af trådløse produkter til virksomheder, der udbyder IoT-løsninger.
Develco Products oplever er en stigning i efterspørgslen på kundetilpassede trådløse produkter. Det er særligt produkter inden for energioptimering, smart home og healthcare, der efterspørges af virksomheder rundt om i verden. Develco Products udbyder en white label platform, som deres kunder selv sætter deres brand på. Muligheden for at komme hurtigt på markedet med en fuld IoT-løsning gør, at Develco Products nu har valgt at styrke virksomhedens kundefokus med ansættelsen af en Sales Director.