Japanske Rohm planlægger at udvide produktionskapaciteten for siliciumcarbid (SiC) med en 35 ganges forøgelse – en investering, der vil koste over 25 milliarder DKK. Målet er at sælge SiC-komponenter for over 14 milliarder DKK allerede i 2027.
Efterspørgslen efter siliciumcarbid effektkomponenter er vokset eksponentielt i løbet af de seneste år, men produktionskapaciteten har været begrænset. Alle større producenter har derfor annonceret investeringer for flere milliarder dollars i ny kapacitet.
Nu slutter Rohm sig til mængden med et massivt investeringsprogram, der vil mangedoble kapaciteten. Virksomheden investerer 510 milliarder yen (godt 25 milliarder DKK) frem til år 2027, hvilket øger produktionskapaciteten med en faktor 35. Målet er at øge salget til 130 milliarder yen i 2025 og til 270 milliarder yen i 2027 – svarende til 14 milliarder danske kroner.