Et klogere landbrug, der bekæmper ukrudt, skadedyr og sygdomme ved at integrere moderne midler som AI-overvågning, robotteknologi og den nyeste bioteknologi med sunde og modstandsdygtige økosystemer: One Crop Health er et nyt forskningssamarbejde baseret ved Københavns Universitet, som de næste 6 år skal udvikle fremtidens bæredygtige planteavl.
I tråd med det velkendte ordsprog, at ’det er bedre at forebygge end at helbrede,’ har fremtidens planteavlere udsigt til mere bæredygtige metoder, uden at det vil gå ud over deres produktivitet. I hvert fald hvis det står til forskerne bag det nye forskningsprojekt, One Crop Health, som nu er gået i luften.
Med 60 millioner kroner fra Novo Nordisk i ryggen skal forskerne fra Københavns Universitet de næste seks år samle viden til at udvikle et klogere landbrug, som kan være bæredygtigt, og samtidigt producere mad nok til verdens voksende befolkning, i et samarbejde med kollegaer fra Aarhus Universitet og Rothamsted Research i England.
Planteavlere har i mange år sat deres lid til sprøjtemidler i et forsøg på at begrænse tab til sygdomme, skadedyr og ukrudt, der i dag ødelægger ca. en tredjedel af markernes afgrøder verden over. Samtidigt viser estimater, at vi i år 2050 får brug for 60% mere mad end i dag.
Men pesticiderne truer også sundhed, natur og biodiversitet, og der er et stigende pres fra samfundet og politikere, for begrænse brugen af sprøjtemidler. Senest har ønsket om sundere og mere bæredygtige afgrøder konkret udmøntet sig i planer om et EU-krav om 50% reduktion af sprøjtemidler inden 2030. De planer er nu blevet sat på pause efter de blev udfordret af landmænd, som er bekymrede for at kravet kan skade produktiviteten så meget at erhvervet bliver urentabelt.
Så kan planteavlerne halvere deres brug af pesticider, uden gøre landbruget uproduktivt og uden verden kommer til at mangle mad? Det er det centrale spørgsmål, som One Crop Health vil forsøge at besvare.
En økonomisk bæredygtig pesticid-reduktion
Ifølge professor Paul Neve fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab viser de politiske uenigheder, bekymringerne fra landmænd og industri og usikkerheden omkring reguleringen tydeligt, at der er behov for mere forskning for at muliggøre overgangen.
– De fleste landmænd ønsker faktisk at bruge færre pesticider, men der er brug for forskning, der viser, hvordan det er muligt, mens man samtidigt har sunde afgrøder med et højt udbytte, og som giver økonomisk overskud. One Crop Health-projektet sigter efter at udfylde det hul gennem forskning, så ønsket om at reducere pesticidbrug bliver placeret på et videnskabeligt grundlag, der i sidste ende vil hjælpe landmændene med at træffe den rationelle beslutning, at reducere pesticidforbruget, siger professor Paul Neve.
Ifølge projektets ledende forsker er en økonomisk bæredygtig overgang mulig med en helhedsorienteret tilgang til planteavl.
– Generelt skal fokus flyttes fra at løse enkeltstående problemer med få hårdhændede redskaber, som pesticider. Ofte skaber den tilgang nye problemer andre steder, som også skal løses. Når marker beplantes tæt for at undgå, at give plads og lys til ukrudt, men det i stedet skaber de optimale betingelser for svampe og sygdomme, viser det, hvordan en manglende helhedsforståelse kan føre til misforståede løsninger. Vi skal i stedet blive bedre til forstå hele økosystemet, og så gøre brug af alle de moderne redskaber, der er til rådighed i dag. AI-overvågning og modeller kan for eksempel hjælpe med at informere om, hvor og hvornår skadedyr må kontrolleres. Og nye løsninger som biopesticider kan så bruges til at gøre det, siger Paul Neve.
Drone-data og modeller skal forudsige markens behov
Som det sidste ben i bestræbelserne på at opnå en helhedsforståelse, kommer den viden moderne teknologier giver adgang til.
I et tværfagligt samarbejde med Datalogisk Institut på Københavns Universitet, vil en gruppe dataloger omsætte informationer fra overvågning med moderne teknologier som droner, og på den baggrund designe såkaldte digitale tvillinger af konkrete marker.
– De vil udgøre en form for modeller, der kan forudsige hvordan markerne vil opføre sig, de behov der er lige om hjørnet og hvordan forskellige løsninger vil påvirke markerne, siger Paul Neve.
Og i sidste halvdel af det seks år lange projekt skal 11 ph.d.-studerende, så udvikle viden om specifikke løsninger inden for hver deres fokusområde.
– Når de seks år er gået, er det vigtigt for os, at vi har integreret data og nye redskaber på en helhedsorienteret måde. Og at vi både er i stand til at give en viden tilbage til landmændene, som er helhedsorienteret, men også nogle helt konkrete metoder. Metoder de kan bruge til at løse deres udfordringer i dagligdagen mere bæredygtigt, uden det går ud over produktiviteten, slutter Paul Neve.
Kontakt:
Paul Neve, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, mail: pbneve@plen.ku.dk
