Ultra-wideband (UWB) har udviklet sig som trådløs kommunikationsteknologi siden 2000-tallet med utallige fremskridt over de seneste år. UWB var oprindeligt tiltænkt forsvarsformål og udvikling af radarudstyr, men er nu blevet absorberet i det kommercielle marked med sin evne til præcis lokalisering og high-speed transmission, så UWB er blevet en meget vigtig trådløs kommunikationsteknologi til utallige applikationer.

Forskellige IEEE-standarder, WiMedia Alliance eller ECMA definerer de grundlæggende specifikationer og protokoller til brug af UWB i forskellige applikationer. Standarder sikrer indbyrdes kompatibilitet mellem forskellige UWB-produkter og gør udvikling og implementering af højtydende, pålidelige trådløse kommunikationssystemer mulige.
Integration af UWB i eksisterende netværk som Wi-Fi eller lignende kræver omhyggelig planlægning og koordination for at garantere en sømløs drift indbyrdes mellem teknologierne. Kompatibilitet med standarder som IEEE 802.15.4z sikrer, at UWB-produkter fra forskellige leverandører er indbyrdes kompatible med mulighed for sømløs integration i eksisterende netværk. UWB kan eksistere sammen med andre trådløse teknologier som Wi-Fi og Bluetooth uden at forstyrre dem.
Da UWB og Wi-Fi kan arbejde i samme frekvensområde, er en effektiv styring af interferens kritisk. Undgåelse af kollisioner og styring af protokoller skal udvikles med hensyn til, at begge teknologier skal kunne fungere effektivt og pålideligt. Det kan realiseres med TDM (time-division-multiplexing), frekvensvalg eller andre sameksistensmekanismer. UWB kan fungere som supplement til eksisterende lokaliseringsteknologier som Wi-Fi eller Bluetooth Low-Energy. Integration af UWB med disse teknologier gør hybride positioneringssystemer mulige for bedre præcision og pålidelighed.
UWB egner sig til mange applikationer og bruger-cases i såvel den kommercielle- som den industrielle sektor, især ved indendørs brug. Det skyldes den høje positioneringspræcision helt ned til centimeterniveau, ufølsomhed over for støj og UWB’s grundlæggende evne til at håndtere multisti-effekter genereret af indendørs reflektioner. Eksempler på UWB-produkter inkluderer Apple iPhone 11 og nyere samt køretøjer fra bilproducenter som VW, Audi og Cupra, der bruger UWB internt i bilerne for at forbedre sikkerheden i nøgleløse systemer.
Læs om komponenter til UWB fra Murata og Rutronik – samt flere artikler om hi-rel og aerospace-teknologi i Aktuel Elektronik 12/2025, som udkommer 16. december – også på www. techmedia.dk

