Powerbox har vundet prisen, Power System Product of the Year, under den prestigefyldte Elektra Awards, 2017, der er stiftet af det engelske magasin, Electronics Weekly. Under en specie prisuddeling i London, 6. december, 2017, modtog Powerbox’ marketing- og kommunikationsdirektør, Patrick Le Fèvre, prisen fra den berømte komiker og skuespiller, Hal Cruttenden, som forestod ceremonien for Electronics Weekly. Elektras pris, ”Power System Product of the Year”, uddeles til et effektelektronikprodukt, der viser en teknisk ydelse og anvendelighed, som differentierer produktet fra konkurrenternes. Dommerne går efter beviser i form af tal, data og /eller designapplikationer. Kriterierne går også på nye topologier og arkitekturer, brug af materialer, avancerede halvlederteknologier samt kapsling.
Powerbox’ vindende produkt, GB350, er en 350W buck-konverter, der bruges til forsyning af medicinske og industrielle applikationer som MRI-scannere og partikelacceleratorer. Udfordringen i at designe et forsyning, der faktisk kan fungere inden i en MRI-scanner, har for Powerbox’ ingeniører ligget i at fjerne alle de magnetiske kerner i strømforsyningen, der derfor kun arbejder med luftspoler. Firefaset switching ved 600kHz, hvad der samlet giver 2,4MHz, gør luftspolerne i stand til at fungere, og en digital processor styrer alt lige fra switching-parametrene til bestemmelse af output-spændingen, GB350 er en sindrig og elegant løsning på et problem, der har været kendt i lang tid, men hidtil aldrig løst tilfredsstillende, hvad der gør produktet til det første af sin art.
Dommerne roste Powerbox for sin “kreative tankegang” i løsningen at det hidtil drilske problem.