Sound Hub inviterer mulige investorer til SOUND Pitch & Buzz pitch event på torsdag 7. september, hvor investorer for første gang får mulighed for at møde de særligt talentfulde startups fra hele verden.
Der er tale om syv start-up virksomheder fra i alt seks lande udvalgt blandt 47 ansøgere til dette års SoundTech Accelerator Program.
Det vil samtidig give mulighed for at opleve, hvordan lyd spiller en vigtig rolle indenfor brancher såsom forsvar, sundhed og uddannelse – i tillæg til innovative nye forretningsmodeller og løsninger indenfor audio, musik og underholdning og flere andre steder.
Eventet er et heldagsarrangement for investorer, hvorfor der også vil være mulighed for at lytte med, når et inviteret panel debatterer ’fremtiden for lyd’ og hvorfor et globalt orienteret accelleratorprogram giver mening lokalt.
Præsentationerne vil alle foregå på engelsk.