Hvert andet år spørger analyseinstituttet, Bishop & Associates, en lang række europæiske virksomheder, hvor tilfredse de er med deres leverandører. Det fører til en ”hitliste”, hvor en samlet pointgivning placerer de enkelte – globale – leverandører af forbindelsesteknik rated i forhold til hinanden. I 2017-undersøgelsen er de enkelte virksomheder blevet vurderet af imellem 31 og 179 kunder, hvad der giver et meget fint statistisk grundlag.
I år er ODU blevet nomineret som den 4. bedste europæiske leverandør af forbindelsesteknik. Det er den samme placering, som virksomheden opnåede i 2015, denne gang dog med en lidt højere pointscore (4.605 points) end i 2015, hvilket også ligger pænt over gennemsnittet på 4.243 points for de i alt 34 evaluerede virksomheder. Det placerer dermed også ODU over branchekolleger som Harting (7. plads), Lemo SA (9. plads), Fischer Connectors (11. plads) og Huber+Suhner (12. plads).
Scoren er resultatet af en række detaljerede spørgsmål, og ODU har i den forbindelse opnået en række fine individuelle placeringer: ODU har opnået en 1. plads i kategorien ”Effektivitet ved håndtering af problemer”, tre 2. pladser for ”Turn-around tid for nye konnektorløsninger”, ”Support uden for salget” og ”Kundeservice”. Og det blev til en 3. plads inden for ”Teknisk support”.
ODU Denmark
Tlf.: 22 33 53 35