RS Components har annonceret tilgængeligheden af to nye serier af højtydende elektrolytkondensatorer, som er fremstillet af Panasonic. Med fremragende egenskaber for en lang række anvendelsesområder er V-TC- og V-TCU-serien af chipelektrolytkondensatorer i aluminiumshus specialiserede miniaturekomponenter, der tilbyder høj rippelstrøm og kapacitans.
V-TC- og V-TCU-serierne er baseret på den gennemprøvede V-TP-serie fra Panasonic, men tilbyder 1,2 til 1,5 gange højere rippelstrøm ved +125 °C. Derudover har V-TCU-typerne også 1,2 til 2,2 gange større kapacitanssværdier, som spænder fra 220 op til 680 µF, samtidig med at aluminiumhusets størrelse er reduceret, f.eks. fra G- til F-størrelse eller fra F til D8. De overflademonterede kondensator har en størrelse på mellem 6,3 x 7,7 mm op til 10 x 10,2 mm og en typisk levetid på 2000 timer for mindre husstørrelser og 3000 timer for større enheder.
HL-serien af elektriske dobbeltlagskondensatorer (EDLC) er radiale komponenter, der leveres i forskellige kapacitancer, som spænder fra 2,5 F til 100 F. Komponenterne er ideelle til formål, der kræver stor afladningsstrøm herunder backupstrømforsyninger til servere og lagringsenheder, hjælpestrømforsyninger til soldrevne produkter såsom gadebelysning og driverkredsløb til aktuatorer.
HL-seriens kondensatorer har lav modstand kombineret med garanteret lang levetid over et bredt temperaturområde fra -40 °C til +65 °C. De radiale typer til hulmontering kan opnå langt større kapacitans sammenlignet med chipelektrolytkondensatorer – med en faktor på op til 1.000 gange mere. De leverer også fremragende opladnings/afladningskarakteristik sammenlignet med sekundære batterier. Hurtig opladning og afladning over mere end 500.000 cyklusser, og de har en fremragende levetid på over 10 år.
RS Components
Web: dk.rs-online.com