Anvendt elektroteknik, Elektricitetskilder er netop udkommet. Anvendt elektroteknik, Elektricitetskilder er skrevet af Finn Lauritsen.
I denne nye udgave af bogen gennemgås ion-elementernes udvikling suppleret med en sammenligning af de forskellige batteritypers egenskaber. Derudover er der tilføjet et afsnit om kommerciel fremstilling af brint ved elektrolyse samt Power-to-X (PtX).
Anvendt elektroteknik, Elektricitetskilder handler stadig om de elektricitetskilder, som ikke baserer sig på induktionsprincippet. Det gælder termoelektricitet, solceller, batterier, akkumulatorer og brændselsceller. Desuden præsenterer bogen halvlederne og deres egenskaber, da de har stor betydning for flere af de omtalte elektricitetskilders funktion.
Bogen har en praktisk tilgang til stoffet og giver læseren forståelse for emnets overordnede principper og terminologier.
Anvendt elektroteknik. Elektricitetskilder er målrettet videregående tekniske uddannelser, især på erhvervsakademierne og maskinmesterskolerne.