Efterspørgslen på effektiviserings- og optimeringsløsninger i den svenske forsyningsbranche får nu den danske leverandør af intelligente måleløsninger, Kamstrup, til at satse endnu mere på det svenske marked. Virksomheden har derfor ansat Patrik Nilsson, som Kamstrup AB’s nye landechef (VD) i Sverige, hvor han blandt andet skal varetage Kamstrups aktiviteter og styrke relationen til det svenske marked.
Kamstrup har i mange år opereret på det svenske marked og har derigennem opnået et stort kendskab til den svenske forsyningsbranche. Med en strategisk beslutning om at ansætte en landechef, satser Kamstrup nu på at få skabt en endnu dybere forståelse for de svenske kunders og markedets behov.
Hr. Nilssons rolle vil bestå i at håndtere Kamstrups strategiske aktiviteter og fortsætte arbejdet med at skabe kundeorienterede løsninger på det svenske marked.

