Professor Ulrik Uggerhøj er udnævnt til ny institutleder på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Han har været tilknyttet instituttet som forsker siden 2000, og som viceinstitutleder siden 2011. Han er uddannet såvel i Aarhus som på det fælleseuropæiske forskningscenter CERN ved Genève, hvor han tilbragte i alt 5 år, og hvor han senere har udført hovedparten af sin forskning.
Ulrik Uggerhøj er medforfatter til mere end 100 videnskabelige artikler. Hertil har han bidraget til udbredelsen af kendskabet til fysik med indlæg i blade, aviser og på nettet samt ved deltagelse i flere radio- og tv-udsendelser om bl.a. relativitetsteoriens tilgang til emnet tid. Han er også forfatter til en række bøger; blandt andet den anmelderroste bog ”Tid – den relative virkelighed” og ”Tid”, der er udgivet i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet. Senest har han i 2016 udgivet en lærebog i Speciel Relativitetsteori.
Den nyudnævnte institutleder er med egne ord en eksperimentalfysiker, der nyder at opbygge og udføre eksperimenter fra bunden. Ulrik Uggerhøj er forskningsleder for en række internationale forskergrupper på hhv. europæiske CERN og den amerikanske pendant, SLAC, hvor man bl.a. benytter krystaller til at undersøge, hvordan partikler vekselvirker i stærke elektromagnetiske felter, og institutlederen vil fortsætte med forskningen om end i et mindre omfang.
– Det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg overtager ledelsen på det institut, der har skabt en stor del af rammen om mit faglige virke i så mange år. Jeg ser frem til at skabe et endnu stærkere institut, og forhåbentlig at omsætte mit kendskab til IFA’s dybe fagligheder og bredspektrede opgaveløsninger til fordel for de mange ansatte og studerende og for AU i det hele taget,” siger professor Ulrik Uggerhøj.
Det faglige fokuspunkt for Ulrik er lige nu en 100 år gammel udfordring, som han sammen med en international forskningsgruppe har fundet en eksperimentel tilgang til at undersøge. I februar 2018 var han medforfatter på artiklen “Experimental Evidence of Quantum Radiation Reactions in Aligned Crystals”, der udkom i Nature Communications. Her behandles den såkaldte strålingstilbagevirkning, der hidtil har været nærmest umulig at måle – og som dermed har været en hæmsko i den klassiske udgave af en af de mest præcise naturvidenskabelige teorier, den såkaldte kvanteelektrodynamik (QED).
