• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik11. 11. 2025 | Pia Nielsen

Nu producerer BR Electronics komponenter

Artikler fra Aktuel Elektronik11. 11. 2025 By Pia Nielsen

BR Electronics har for nylig købt Vig-virksomheden Trafotek, der er kendt for at fremstille spoler af meget høj kvalitet til blandt andet aerospace- og jernbaneformål. På sigt vil produktionen blive flyttet til et kommende hovedkvarter i Stenløse

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 11 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Rolf Sylvester-Hvid

Det er ikke, fordi Danmark ligefrem har været velsignet med et stort antal producenter af komponenter, men nogen er der da. Blandt andre Trafotek i Vig, der er kendt for at fremstille trådviklede komponenter og systemer baseret på disse komponenter i en meget høj kvalitet til blandt andet jernbane- og aerospace-applikationer. Og det har Trafotek gjort i mange år – faktisk med den oprindelige besætning, og deri ligger der nok ét af de problemer, som kendetegner flere virksomheder inden for dansk elektronik. Vi bliver måske smukkere og klogere, men yngre bliver vi ikke i branchen. Som så mange andre har Trafotek puslet med tanken om et generationsskifte og fornyet ejerskab, og under BR Electronics er det nu blevet en realitet.
– Vi har i august købt virksomheden, da de fire medarbejdere i Trafotek alle går i pensionstanker. Det er samtidigt en oplagt mulighed for BR Electronics for at begynde en produktion af komponenter på dansk grund, hvilket der er noget dybt tilfredsstillende i. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi længe har drømt om at supplere distributionen med fremstilling af komponenter, og netop inden for de sikkerhedskritiske former for komponenter, som Trafotek i mange år har fremstillet, giver det rigtig god mening, at produktionen forbliver på danske hænder, lige som Trafoteks produkter faktisk stemmer fint overens med vores ønsker om certificeret høj kvalitet, indleder BR Electronics direktør og indehaver, Nikolaj Valbak, under vores besøg i virksomheden, der endnu ligger i Skovlunde.
Med ordet ”kvalitet” skal man lige have i tankerne, at BR Electronics i flere år har været med i det nordiske AS9100-samarbejde. AS9100 står jo som en garant for kvalitet fra øverste hylde, hvilket ikke mindst har stor værdi, hvis der er tale om produkter til forsvaret eller andre kritiske applikationer. Men for industrielle kunder er AS9100 også en blåstempling af de involverede virksomheder, og så spørger kunderne sjældent om andre kvalitetsgarantier. AS9100 siger rigtig meget. Det er også tanken, at Trafotek skal følge AS9100-vejen med en fuld certificering og dokumentation. Trafoteks komponenter er som nævnt kendt for en kvalitet til de mest fordringsfulde kunder, men kvaliteten har sådan set aldrig været dokumenteret så intensivt, som AS9100 kræver.

Synergi og procesoptimering
Visse dele af produktionen fra Trafotek er allerede overflyttet til BR Electronics, og det giver også god mening, da mange af BR Electronics’ kunder også køber komponenter hos Trafotek. Det giver som udgangspunkt en fin synergi. Produktionen fortsætter overvejende og generelt i Vig, indtil det på et ikke angivet tidspunkt giver mening at samle aktiviteterne i det kommende 500 kvadratmeter store hovedkvarter i Stenløse. Nikolaj Valbak satser på, at man i stigende grad vil forsøge at automatisere og procesoptimere fremstillingen af de spoleviklede komponenter.
– Der er meget håndværk forbundet med at fremstille komplekse trådviklede produkter, men gennem automation vil vi ganske sikkert kunne gøre produktionen meget rationel. Det vil gøre det muligt at fremstille komponenter i større styktal til konkurrencedygtige priser – også selv om komponenterne overvejende sælges til sikkerhedskritiske kunder. Vi regner selvfølgelig med, at Trafotek-komponenterne vil kunne vokse på omsætningen, selv om vi selvfølgelig er klar over, at det primært er til de mindre serier og prototypeformål, at vi for alvor har en berettigelse, vurderer Nikolaj Valbak.
Mange producenter vil ikke røre ved de mindre styktal, så fra internationale leverandører kan det være svært at finde konkurrerende komponenter til Trafoteks. Men det gør nu heller ikke så meget. Netop kvaliteten og de applikationer, hvori de trådviklede komponenter og løsninger fra Trafotek indgår, gør en produktion på dansk grund så umådeligt interessant – også for BR Electronics.

Billedtekst:
Nikolaj Valbak har et ønske om at holde mest mulig produktion på danske hænder. Kombinationen af dyb teknisk viden og egne produktionsfaciliteter er meget stærk. Med BR Electronics’ overtagelse af Trafoteks produktion af spoler, transformatorer, sensorer og filtre forbliver fremstillingen af de – ofte – sikkerhedskritiske komponenter i Danmark.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: komponenter, passive, produktion, spoler

Seneste nyt fra redaktionen

Arrow Electronics og NXP tilpasser risikoanalyse, sikkert design og levering efter CRA

AktueltDesign & udviklingIoT & embedded10. 03. 2026

Arrow Electronics samarbejder med NXP Semiconductors for at støtte kunder i forberedelserne til EU's Cyber ​​Resilience Act (CRA), som fastsætter obligatoriske, væsentlige cybersikkerhedskrav for produkter med digitale elementer, der sælges i Den Europæiske Union. Med fuld håndhævelse planlagt til

Recom satser på diskrete PSU-komponenter

AktueltKomponenter & konnektorerPower10. 03. 2026

Recom lancerer en ny serie af effekt-IC'er og SMD-transformere, der giver kunderne mulighed for at bygge deres egne diskrete DC/DC-isolerede strømforsyninger. Sortimentet omfatter RVP6501, et pin-kompatibelt sekundært kilde-alternativ til den populære 6501-type push-pull transformator

Dansk kameraløsning afslører skadeligt blåt lys fra lysdioder

Test & mål10. 03. 2026

Viso Systems ApS er én af de danske virksomheder, vi møder igen og igen på en messe som Light & Building. Og det er et glædeligt gensyn med god grund: Den københavnske producent af højteknologisk lysmålingsudstyr som den imponerende Labspy og den mindre ”bordmodel”, Basespy, leverer løsninger,

HIN styrker programmet inden for loddematerialer med Balver Zinn

BranchenytProduktion10. 03. 2026

Med tilføjelsen af Balver Zinn til porteføljen styrker HIN sin position som totalleverandør til elektronikproduktion. For kunderne betyder det, at en større del af de materialer, der indgår i loddeprocessen, nu kan samles hos én samarbejdspartner. Det giver en række fordele i hverdagen:- Én

Brødrene Dahl lancerer batterier med indbygget indtjening

Power10. 03. 2026

Brødrene Dahl udvider nu sortimentet med intelligente batteriløsninger fra den danske virksomhed Emaldo. Med aftalen får kunderne adgang til en samlet alt-i-en-løsning, der kombinerer strømlagring, AI-baseret energistyring og mulighed for løbende indtjening. Emaldos batteri gør det muligt for

Det børn deler med AI i dag, kan følge dem resten af livet

Wireless & data10. 03. 2026

Siden ChatGPT blev lanceret i 2022 har kunstig intelligens gjort sit massive indtog – ofte til gavn og glæde, men ikke altid uden omkostninger. En analyse fra Dansk Erhverv viste i efteråret, at mere end halvdelen af danskerne bruger ChatGPT eller andre sprogmodeller, og blandt de 18-29-årige gælder

Industriel cybersikkerhed med AI som den dominerende teknologi

Design & udviklingEventsIoT & embeddedTopWireless & data10. 03. 2026

Kravene til cybersikkerhed vokser hastigt i takt med udviklingen inden for det meget ændrede geopolitiske landskab, og ikke mindst industrien står over for et betydeligt pres. Med henblik på EU’s CRA- og NIS2-regulativer står industrien ikke kun overfor trusler fra hackere, men er nu også underlagt

Grinn samarbejder med Renesas om lancering af Grinn ReneSOM-V2H

Design & udviklingIoT & embedded06. 03. 2026

Det tager normalt årevis med krævende hardwareudvikling at bringe et højtydende AI-produkt på markedet. I dag arbejder Grinn sammen med Renesas for at ændre den fordom. Grinn annoncerer nemlig et samarbejde centreret omkring lanceringen af ​​Grinn ReneSOM-V2H, et produktionsklart System-on-Module

Ny, omkostningseffektiv frekvensomformer udvider Beckhoffs drevportefølje

Power06. 03. 2026

Beckhoff Automation har lanceret en ny frekvensomformer, AF1000, for at kunne give maskinbyggere et stærkere fundament for effektiv produktion i mindre og mellemstore applikationer. Frekvensomformeren er ekstremt kompakt, omkostningseffektiv og fuldt integreret i TwinCAT. - For maskinbyggere

Optical Force SFH 7061 og AS7150 fra AMS Osram

Komponenter & konnektorer06. 03. 2026

Med Optical Force SFH 7061 og den analoge frontend AS7150 fra AMS Osram udvider Rutronik sin sensorportefølje med en stærkt integreret løsning til optisk touch-kraft og berøringsregistrering. Med en størrelse på kun 1,8mm × 1,0mm × 0,5mm integrerer den optiske frontend en IR-emitter, en IR-følsom

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • Mouser Electronics

    New eBook from Mouser, Microchip, and Samtec Examines PCIe Design for Emerging Embedded Systems

  • Elektronikmessen

    Elektronikmessen: Hent din gratis billet nu

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Expands Security Services in the Trust Platform to Help Manufacturers Meet Cybersecurity Regulations

  • Würth Elektronik Danmark A/S

    Würth Elektronik udvider porteføljen af varmeledende tape og pads til håndtering af varmeafgivelse fra aktive komponenter

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics and Sensirion Host Webinar on Air Quality and Flow Sensing in HVAC

  • GOmeasure ApS

    Hvad nu hvis dit næste oscilloskop også gav dig en gratis signalgenerator? 👀

  • Mouser Electronics

    Mouser Expands Industrial Automation Portfolio with Advanced Networking, Motion Control, and Safety Solutions

  • Metronic ApS

    NY Optris IR-Sensor

  • Elektronikmessen

    Mød HYTEK på Elektronikmessen 2026

  • InnoFour

    Polarion4U Lecture Series: Free webinars for Polarion ALM best practices

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik