Erhvervsstyrelsen godkender, at det hollandsk/franske investorkonsortium PGGM-EDF Invest køber 35 procent af Norlys’ fiberselskab Norlys Tele Service A/S. Godkendelsen gør en af de største fiberhandler i Europa til en realitet.
Norlys’ salg af 35 procent af virksomhedens fiberselskab Norlys Tele Service A/S til den hollandske pensionsinvestor PGGM og den franske energikoncern EDF’s investeringsenhed EDF Invest kan nu gennemføres. Erhvervsstyrelsen har nemlig godkendt aftalen, hvilket betyder, at den nu er en realitet.
Godkendelsen kommer efter, at Norlys den 1. marts offentliggjorde planen om at frasælge en del af fiberselskabet Norlys Tele til PGGM-EDF Invest. Tre uger senere var aftalen til afstemning hos Norlys’ repræsentantskab – og her blev den vedtaget med et overvældende flertal.
Med handlen i hus skifter Norlys Tele Service A/S navn til Norlys Fiber Infrastruktur A/S og får en ny bestyrelse bestående af blandt andet repræsentanter fra PGGM og EDF Invest.
Bestyrelsen i Norlys Fiber Infrastruktur A/S består af:
Jesper Barslund, COO, Norlys (formand)Dennis Van Alphen, direktør for digitale infrastrukturinvesteringer, PGGM (næstformand)Koos Alfrink, direktør for digitale infrastrukturinvesteringer, PGGMAlexandre Pieyre, direktør for infrastrukturinvesteringer, EDFGert Vinther Jørgensen, CFO, NorlysMalte Larsen, bestyrelsesmedlem, Norlys a.m.b.a.Arvid Thorndal, Senior Partner, Nordcad Systems, bestyrelsesmedlem, Norlys a.m.b.a.Jess Julin Ibsen, ejer af Executive Consult, eksternt bestyrelsesmedlem