Advokat og tidligere folketingsmedlem Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) investerer et millionbeløb i NextLab Ventures og indtræder i en aktiv rolle i selskabet. Det markerer et markant karriereskift for den 43-årige jurist, der i februar meddelte, at han ikke genopstiller til Folketinget.
NextLab Ventures er et nystiftet dansk venture studio, der bygger AI-drevne virksomheder fra bunden. Selskabet er grundlagt af serieiværksætter Younes Deaibes og techudvikler Victor Brøgger Andersen og har kort efter stiftelsen rejst 5 millioner kroner i kapital fra bl.a. Elmstrøm og Jack Hieronymus.
Elmstrøm bringer en sjælden kombination af erfaring med sig. Som stifter af Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm har han opbygget en advokatvirksomhed med 37 ansatte i Aarhus. Som medlem af Folketinget har han siddet som rets- og beskæftigelsesordfører for Moderaterne. Nu sætter han sin juridiske, politiske og erhvervsmæssige erfaring i spil i en helt ny kontekst.
– Jeg har altid været drevet af at bygge noget op. Det gjaldt mit advokatfirma, og det gjaldt mit arbejde på Christiansborg. AI ændrer fundamentalt den måde, virksomheder fungerer på, og jeg vil hellere være med til at forme den udvikling end at observere den udefra. NextLab har et hold og en tilgang, som jeg tror på, siger Tobias Grotkjær Elmstrøm.
Om NextLab Ventures
NextLab Ventures er et dansk venture studio, der udvikler og bygger egne AI-virksomheder. I modsætning til traditionelle investeringsselskaber investerer NextLab ikke i eksterne startups selskabet bygger selv. Idé, produkt, team og eksekvering starter internt med adgang til hele organisationen fra dag ét.


