• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik27. 08. 2024 | Pia Nielsen

Matter – et trådløst boost af smart home-udstyr

Artikler fra Aktuel Elektronik27. 08. 2024 By Pia Nielsen

Manglen på kommunikationsegenskaber og sikkerhed holder udbredelsen af smart home-produkter tilbage, men takket være den nye Matter-standard vil det nok snart ændre sig

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 8 – 2024 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Torsten Killinger, corporate product manager, Wireless, Rutronik

I december 2019, blev projekt Connected Home over IP (CHIP) afsløret som en helt ny og åben smart home-standard. Bagved stod en gruppe af førende teknologifirmaer inklusive Amazon, Apple, Google, Samsung og Zigbee Alliance, nu kaldet CSA (Connectivity Standards Alliance). I maj 2021 lagde de grunden til de første specifikationer og gav CHIP-projektet sit navn, Matter. I oktober 2022 markerede Matter 1.0 starten på certificeringen for det første produkt. Den første opdatering, Matter 1.1, blev frigivet så tidligt som den 18. maj 2023. CSA havde allerede annonceret, at den ville levere nye versioner af standarden to gange årligt.
Virksomheden bag Matter følger flere mål. Ved at forbedre det indbyrdes samarbejde mellem smart home-produkter fra flere leverandører bliver målet en sømløs integration og styring. Matter supporterer multiple kommunikationsteknologier, som WiFi, Ethernet og Thread. Bluetooth bliver også brugt til hurtig og brugervenlig integration af nye produkter i et eksisterende Matter-netværk. Brugerne vil også være i stand til at konnektere deres smart home-produkter direkte og sikkert over internettet uden behov for yderligere udstyr eller komponenter. Desuden vil produkter, der anvender Matter, være i stand til at kommunikere sømløst på tværs af forskellige platforme og applikationer for at gøre smart home-markedet endnu mere tilgængeligt og brugervenligt.
En interessant funktion er multi-admin-drift. Ved at lade det Matter-enablede smart home-økosystem have en parringstilstand vil Matter-produkter ikke længere være eksklusivt bundet op mod én styring, men er tilgængelige gennem multiple systemer i parallel. For eksempel kan et smart-tv tilføjet Apple Home over en iPhone også bruges af andre familiemedlemmer eller venner gennem en Google Home app på deres Android-smartphones.
Ud over den gensidige kompatibilitet har Matter flere andre fordele i ærmet. De inkluderer den enkle brug. Takket være et brugervenligt interface kan brugerne styre deres smart home-produkter uden myriader af apps og platforme. Desuden gør muligheden for integration af fremtidige teknologier og innovative løsninger Matter ganske fremtidssikker.

Dataudveksling på tværs af leverandørerne
Matter er baseret på IPv6 netværksprotokollen. Det enabler alle produkter på et netværk i forhold til hinanden og indbyrdes uafhængigt. En fælles datamodel letter dataudveksling mellem forskellige typer af smart home-produkter. Produkter kan så kommunikere direkte med hinanden uden behov for en hub eller anden gateway, forudsat at deltagerne er tilknyttet det samme fysiske netværk.
Med åbne standarder som WiFi/WLAN (IEEE 802.11), Thread (IEEE 802.15.4) og Ethernet/LAN (IEEE 802.3) supporterer Matter en lang række produkter. En fjerde tilføjet standard er Bluetooth Low Energy (BLE), der tillader en smartphone eller tablet at etablere en indledende trådløs forbindelse med et Matter-produkt under installation, en metode, der allerede bruges af mange leverandører i dag. For eksempel bliver nye WLAN-højttalere automatisk vist i leverandørens app, når de bliver tændt. En given smartphone sender så de trådløse WLAN access-data til højttalerne over Bluetooth for at sikre, at de kan logge ind på hjemmenetværket.
En såkaldt Matter border-router er nødvendig for kommunikation mellem Thread og WiFi. Visse leverandører har allerede markedsført produkter, der kombinerer Matter-controllere og border-routers som Apple TV4K, Apple Homepod Mini, Samsung Smart-Things Hub og adskillige Amazon Echo-produkter.

Integreret sikkerhed
En andet vigtigt mål for leverandørerne for Matter-standarden er at øge sikkerhed og beskytte brugerne mod angreb på privatlivet. Når hackere prøver at få adgang til smart home-produkter over internettet, er netværksprodukterne ofte dårligt beskyttede, da de kører med forældet software og har meget lidt modstandskraft over for angreb som følge af ofte forudsigelige passwords.
Sikkerhedsproblemer er derfor blandt de primære grunde til, at forbrugerne ikke køber smart home-produkter. 47 procent af ikke-brugere frygter hackerangreb, 37 procent frygter misbrug af deres personlige data, og 29 procent frygter, at deres privatliv bliver kompromitteret, ifølge en undersøgelse fra september 2022 udført af Bitkom.
For at imødegå disse bekymringer har sikkerhedskrav været en primær overvejelse allerede under udvikling af Matter ud fra ”secure-by-design”-princippet: Et Device Attestation Certificate (DAC) beskytter mod forfalskninger ved at sikre, at hardwaren vitterligt kommer fra en original leverandør. For at beskytte mod forfalskninger er der desuden et leverandørcertifikat underskrevet af et officielt certificeringsorgan. Desuden er der en pilfingersikret kommunikation og sikker styring. Gennem PKI-kryptering og stærke sikkerhedsprotokoller sikrer Matter både privatliv og sikkerhed.

Endnu kun nogle få tilgængelige produkter
Trods Matters mange fordele er der endnu kun et begrænset antal produkter på markedet. Da Matter er relativt nyt, begrænser det selvfølgelig også udvalget, og der vil nok gå en rum tid, før flere produkter kommer på markedet – eller en software-opdatering bliver tilgængelig for eksisterende produkter med IEEE 802.15.4-transceivere. En software-opdatering er forventet for mange Zigbee-baserede produkter for så vidt, at den interne memory er stor nok til at supportere en firmware-opdatering over-the-air (FOTA).
Med henblik på den nye standards fordele vil markedet nok hurtigt blive fyldt op med Matter-enablede produkter, så snart flere smart home-leverandører introducerer korresponderende produkter. Smart home-produkter med egne konnektivitetsteknologier vil næppe få nogen stor fremtid på grund af Matters sofistikerede tekniske niveau og lette brug. Brugerne vil i fremtiden næppe gide slås med border-routere, protokoller og produktprofiler, men vil nok foretrække enkeltheden i at styre flest mulige produkter via det samme interface efter et helt enkelt setup.
Med internetkonnektivitet og offline-funktionalitet og styring på tværs af producenterne letter Matter leverandørerne i forhold til, hvad der nok er det mest udfordrende aspekt i udviklingen. Samtidigt giver det producenterne færre optioner i forhold til produktdifferentiering. For radiatortermostater kunne det være volumen af en aktuatormotor, størrelsen af en energilagringsenhed og displayet. Når man redesigner et produkt til en Matter-konvertering, kan det derfor tilrådes at give produktet et facelift for at signalere til kunderne, at der er tale om et yderst innovativt produkt. Det er her, at displayet virkelig kommer til sin ret som et human machine interface.
Det er vigtigt for leverandører af Matter-enablede produkter at have trådløse egenskaber, at kunne forbinde dem til internettet og behandle personlige data eller finansielle transaktioner fortroligt, så de opfylder de nye sikkerhedskrav, der vil være gældende inden for EU-markedet fra den 1. august 2025.

Matter-enablede chips og moduler
Rutroniks portfolio inkluderer allerede adskillige produkter til udvikling af Matter-produkter: Infineon, Nordic Semiconductor, Panasonic og InsightSiP er blot nogle af leverandørerne af korresponderende chips og moduler, som Rutronik har på programmet.
Som medlem af CSA tilbyder Infineon Matter-kompatible komponenter som PSoC-6-familien. Både PSoC 62 og PSoC 64 er blevet Matter-funktionelle i kombination med en WiFi IC. Generelt kan enhver WiFi IC, der supporterer Matter, bruges. Hvis man anvender en komponent fra Infineon som CYW43439, CYW43012 eller CYW4373, så er programmeringen fuldt ud supporteret af IDE’et, ModusToolbox. Det kan desuden bruges til import og mapping af en Matter-stack i PSoC-6-komponenten.
I marts 2024 annoncerede Infineon en chip, CYW30739, til support af Matter over Thread. Desuden vil den bruge en bekvem BLE-tilgang til Matter-netværket. Chippen vil nok kun blive tilgængelig gennem et overskueligt antal leverandører, men massemarkedet vil kunne få komponenterne gennem Rutronik. Infineons sikkerhedschips som Optiga Trust er ideelle trust-ankre til den forbrugerspecifikke login-information, som ethvert Matter-certificeret produkt skal have i fremtiden.
Lige som Infineon er Nordic Semiconductor også medlem af CSA og tilbyder flere chips til Matter som nRF52840, nRF5340 og den nye nRF54-familie samt Nordics nyeste produkt i WiFi-sektoren, nRF7002. nRF54-familien er blevet klar i 2024. Med sine state-of-the-art sikkerhedsteknologier er disse kredse optimale til fremtidige Matter-produkter. De er designet til PSA Certified Level 3 og indeholder en fysisk uklonelig funktionsbaseret (PUF) root-of-trust, secure boot, firmware-opdatering og -lagring samt kryptografisk acceleration, sidekanal-beskyttelse og pilfingerdetektering.
nRF54H20 starter med to Arm Cortex M33-processorer, der kører op til 320MHz til beregningstunge applikationer og radiokommunikation samt to RISC-V coprocessorer til ultra low-power opgaver og til softwaredefineret periferi. 2MB flash tillader FOTA i de fleste Matter-baserede applikationer uden yderligere ekstern memory.
Mens nRF54-familien samt nRF5340 og nRF52840 bruger Matter over Thread, så anvender nRF7002 Matter over WiFi. Kombineret med én af BLE SoC’erne nævnt ovenfor kan kredsen også bruges bekvemt til BLE-anvendelse i et Matter-netværk.
Nordic nRF Connect SDK v2.4 supporterer udvikling af alle slags applikationer inklusive produkter baseret på den seneste Matter 1.1-version. Det inkluderer Periodisk Advertisering med Respons (PAwR). Den giver desuden produkterne mulighed for at modtage periodiske annonceringer om at sende respons til afsenderen, hvis den giver en tovejs kommunikation og gør større én-til-mange topologier mulig.
Desuden tilbyder Nordic allerede KNX-integration på Github for også at imødekomme industrielle standarder for bygningsservices. Det vil hjælpe leverandører til at forblive i front blandt SoC-udbydere af smart homes og smart buildings i fremtiden.
Panasonic har Matter-moduler baseret på Nordic Semiconductors chips. Inden for Matter over WiFi-segmentet bliver PAN9028 tilbudt i to versioner, med eller uden en integreret PMIC. PMIC til batteridrevne produkter – uanset om applikationen har en radio eller ej – er også en hastigt voksende produktkategori fra Nordic.
Nye WiFi6- og WiFi6E-moduler er PAN9019 og PAN9019A. Begge bruger Matter over WiFi. PAN9019A kan desuden arbejde med Matter over Thread. Rene Matter over Thread-moduler er PAN1770 og PAN1780. De er baseret på Nordics BLE-chip, nRF52840. Panasonic har også annonceret et modul baseret på Nordics nRF5340 (PAN1783). Det vil være blandt de mindste nRF5340-baserede moduler på markedet og vil kunne leveres med enten bottom-pad eller chip-antenner.
InsightSIP anvender også Nordic chips til sine moduler: Med afsæt i nRF5340 tilbyder InsightSIP for eksempel ISP2053-AX, der anvender en Matter over Thread-forbindelse – ligesom ISP1807-LR, der anvender nRF52840. InsightSIPs moduler har også allerede krystaller og certificeringer på plads, og de er populære som følge af deres ekstremt lille størrelse. De ligner fortsat chips på grund af deres patenterede interne antenne.
Til prisfølsomme produkter tilbyder Rutronik lignende moduler fra Minew, der er registreret som en officiel modulpartner til Nordic. MS45SF11 er for eksempel Matter-kompatibel og bruger Nordics nRF5340. Også her er Matter over Thread-processen i brug. Minews nye flagskib er MS12SF1. Modulet har indbygget både nRF5340 og en WiFi makker-chip, nRF7002, hvad der gør løsningen til det første combo-modul, der supporterer både Matter over Thread (nRF5340) og Matter over WiFi (nRF7002) gennem disse to embeddede chips.

Billedtekster:
1: Matter gør det muligt for apparater at kommunikere over blandt andet Apple Home, Amazon Alexa, Google Home, og Samsung SmartThings.

2: Matters protokollag.

3: Nordic Semiconductors nRF54-familie tilbyder Matter over Thread- og state-of-the-art sikkerhedsteknologier, og kredsene er/bliver klar til brug i løbet af 2024.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: kommunikation, Matter, smart home, standard, trådløs

Seneste nyt fra redaktionen

Dioder og LED-displays fra Lumex; enkelt-komponenter og optoelektroniske moduler

Design & udviklingKomponenter & konnektorerProduktion03. 07. 2025

Optoelektroniske komponenter, især LED-dioder, er integrerede elementer i forbruger- og professionelle enheder til brug for bl.a. baggrundsbelysning, signalering og belysning. Lumex er en af ​​de førende amerikanske leverandører. Lumex har været på markedet i over 100 år og specialiserer sig i

Continentals eksperimentalbil genkender brugeren og kan forudse brugsmønstre

AktueltDesign & udvikling30. 06. 2025

Øget sikkerhed, komfort og intuitiv adgang er fokus i Continentals ”Intelligent Vehicle Experience Car”, der ved hjælp fra biometri og kunstig intelligens ændrer samspillet mellem maskine og menneske. Flere bilproducenter tester lige nu en række løsninger fra konceptbilen til brug i almindelige

God digital aftale, men regeringen holder foden på bremsen

AktueltBranchenytWireless & data30. 06. 2025

Regeringen har sammen med næsten alle Folketingets partier indgået en ny politisk aftale for digital infrastruktur, som Fiberalliancen betegner som bestået – men ikke uden mangler. Til trods for at ambitionerne i den nye politiske aftale er blevet forhandlet op af en række af partierne bag

Så blev det sommer igen…

BranchenytTop30. 06. 2025

Nu har vi både de lyse nætter - og måske også lyse udsigter for verden i al almindeling. Forhåbentlig også for vores hjemlige elektronikindustri. Dagens nyhedsbrev er det sidste før sommerferien. Hvor vi får nogle måneder side kiggede ind i en fremtid med meget kritiske niveauer af ufred flere

Toshiba lancerer nyt produkt i serien af dobbelte DC-børstemotorapplikationer til automotiv brug

Komponenter & konnektorer30. 06. 2025

Toshiba Electronics Europe GmbH sampler nu sin TB9M001FTG, det andet produkt i virksomhedens innovative Smart Motor Control Driver (SmartMCD) serie. Den dybt integrerede komponent er specifikt designet til at give effektiv og præcis styring af DC-børstemotorer i automotive applikationer inklusive

Automotivt kvalificerede 1.200V SiC MOSFETs i D2PAK-7 kapsling fra Nexperia

Komponenter & konnektorerPower30. 06. 2025

Nexperia lancerer en serie af højeffektive og robuste automotivt kvalificerede siliciumkarbid (SiC) MOSFETs med RDS(on) værdier på 30mΩ, 40mΩ og 60mΩ. Disse komponenter (NSF030120D7A0-Q, NSF040120D7A1-Q, NSF060120D7A0-Q), har branchens førende figures-of-merit (FoM) og blev tidligere udbudt i

Danske Scurid vandt titlen som Europas bedste robot-startup under Automatica 2025

Events30. 06. 2025

Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen "Europe's Best Robotics Startup" ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Seks lovende startups fra hele Europa indtog scenen for at

IDA advarer: Gratis internet på ferien kan blive dyrt

Wireless & data30. 06. 2025

Ud over solcreme og badetøj er computere, tablets og smartphones med øverst på pakkelisten, når mange danskere skal på sommerferie, og internetadgang rangerer efterhånden på linje med havudsigt og swimmingpool, når der skal vælges destination. - Der er ikke umiddelbart noget i vejen med, at man

Interaktiv eBook fra Mouser og TDK udforsker udfordringerne i industriel automation

Design & udvikling27. 06. 2025

Mouser Electronics, Inc. annoncerer en ny interaktiv eBook i samarbejde med TDK, én af verdens største producenter af elektroniske komponenter. Bogen udforsker de udfordringer, der i den effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed, som avancerede automations applikationer kræver. Modern Industrial

2-kanals automotive high-speed digitale isolatorer fra Toshiba

Komponenter & konnektorer27. 06. 2025

Toshiba Electronics Europe GmbH (“Toshiba”) udvider sit program af isolationskomponenter med fire AEC-Q100 kvalificerede, 2-kanals, high-speed digitale isolatorer. De nye DCM32xx00-serier supporterer stabil drift med en høj common-mode transientimmunitet (CMTI) på 100kV/µs (typ.) ved

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics New Product Insider: Over 15,000 New Parts Added in Second Quarter of 2025

  • Power Technic ApS

    Strømforsyning KNX-20E-640

  • Mouser Electronics

    The Latest News from Mouser Electronics

  • Power Technic ApS

    30W isolerede DC/DC-konvertere monteret i DIP 2” x 1”

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Expands Space-Qualified FPGA Portfolio with New RT PolarFire® Device Qualifications and SoC Availability

  • Power Technic ApS

    LSP-160 Super flad strømforsyning

  • Mouser Electronics

    Mouser Enhances Embedded Machine Learning and Artificial Intelligence Range with Dedicated Processor and Accelerator Solutions

  • Mouser Electronics

    Mouser Now Shipping Quectel FCMA62N Wi-Fi 6/Bluetooth 5.3 Modules for Smart and Industrial IoT Applications

  • Power Technic ApS

    1200W DC/AC inverter med indbygget UPS-funktion

  • Power Technic ApS

    NPP1200 kompakt 1200W oplader og strømforsyning i ét

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik