Panasonic Industry Europe lancerer en ny lille taktil switch, som giver en enestående taktil føling og et kontakttryk på 3N. Switchens/kontaktens meget lille footprint er perfekt til applikationer, hvor pladsen er trang på printet.
Trods sit lille footprint er EVPBB5AHE00 yderst pålidelig med en lang driftslevetid på op til 500.000 tryk. Med IP67-tæthedsklasse kan switchen let modstå hårde miljøer og egner sig derfor til en lang række applikationer. Med sin aktuator (trykplade) giver den nye taktile miniature-switch, EVPBB5AHE00, en meget kort kontaktafstand for tryk med et aktiveringstryk på de nævnte 3N, hvilket samlet giver en kort og kontant ”klik-følelse”. Eksterne mål på kun 2,6mm × 1,6mm og en lav profilhøjde mellem 0,5 og 0,57mm gør komponenten til én af de mindste taktile switche på markedet – især med henblik på det høje kontakttryk på de 3N.
EVPBB5AHE00 er tiltænkt applikationer som medicoelektronik, wearables, smart-watches, høreapparater, headsets og smartphones.
Panasonics EVP-BB serie af taktile switche er blandt verdens mindste i IP67-tæthedsklassen. Med sit lasersvejsede design har Panasonic Industry formået at skabe et højt barriereniveau mod indtrængende fremmedlegemer med bibeholdelse af det skarpe taktile ”feel”, der er nødvendigt for en optimel brugeroplevelse. Det lasersvejsede design i disse taktile switche hjælper desuden til at forhindre såkaldt ”peel-off” i tilfælde af stød eller sideværts belastninger af kontakten.
For mere information om Panasonics nye EVPBB5AHE00 miniature taktile switch, ser venligst: EVPBB5AHE000 – Panasonic.


