• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik11. 11. 2025 | Pia Nielsen

Lettere kodeskrivning kræver agenter

Artikler fra Aktuel Elektronik11. 11. 2025 By Pia Nielsen

Der er et stort behov for at gøre udviklingen af elektronikken lettere. Hvad enten det drejer sig om kodeskrivning med hjælp fra agenter eller modulære systemløsninger under ét samlet partnummer, så mødes designere og distributører om hurtigere og nemmere produktudvikling

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 11 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Rolf Sylvester-Hvid, EOT, Herning

I en tid, hvor udviklingen skal gå pokkers stærkt, og hvor ressourcerne er små – ikke mindst inden for hardwaredesign – er der brug for værktøjer, som let og hurtigt kan give den udvikling, der er brug for. Det gælder ikke mindst ved design af de LLM-projekter (Large Language Models), som man kunne komme i kontakt med. Men AI er i det tilfælde ikke målet – det er midlet. På en hands-on workshop under EOT kunne Jørgen Kragh Jakobsen fra IC Works vise, hvordan man med Verbos Claude Code eller lignende modeller kan komme rigtig langt med AI-baserede værktøjer med hurtige og billige licenser.
– Der findes rigtig mange commodity-modeller til udvikling af elektroniske produkter, og det er lidt af en jungle at finde de open source-værktøjer, der kan alt dét, man gerne vil have. Java scripts kan meget, men ikke nok i forhold til computeren, og hér er MCP (Model Context Protocol) en fin måde at lære agenter nye tricks på. Agenter behøver ikke UI (bruger-interfaces), og de kan hverken klikke eller klakke. I mange tilfælde skal man hente data fra GIT, og RAG (Retrieval-Augmented Generation) er en god model især i en MCP-forstærket version. Sammen med en transformer, som giver en bedre language-forståelse, kan RAG og MCP være en meget stærk kombination, forklarer Jørgen Kragh Jakobsen.
Sprogmodeller kan godt lide Linux, der i høj grad handler om text-in-text-out. Gemini CLI er Googles sprogmodel, men Claude Code giver en særdeles effektiv kommunikation med computeren. Jørgen Kragh Jakobsen fortæller, at Claude Code kan købes i licens for under $200 om måneden – og det virker. I et eksempel på en motorstyring er det lykkedes at få en mikrocontroller til at styre en servomotor med en ekstrem minimering af standby-forbruget uden at skrive én eneste linje kode.
– Det fine ved brugen af agenter til kodeskrivning er, at man på højniveau kan skrive linjer som ”tomgangstabet må kunne gøres bedre”, og det kan Claude Code så. Ret effektivt endda. I den aktuelle servomotorstyring var standby-forbruget 8mA i første forsøg, men ved at presse værktøjerne yderligere endte jeg med at opnå 400uA, hvilket ifølge databladet skulle være det optimale, man ville kunne realisere med de aktuelle komponenter, slutter Jørgen Kragh Jakobsen.
Ikke dårligt for $200 for ubegrænsede kodefunktioner.

Der er brug for en ekstra radio i mobilen
Hos Indesmatech leger Rune Domsten med tanken om at placere en ekstra radio i mobiltelefonerne. Det sker som følge af en flyvetur, som Søren Manicus fra samme firma var på mellem København og Aarhus – og hvor han på turen kunne komme i kontakt med hele 41 LoRaWAN-gateways – heraf én med en rækkevidde på 138 kilometer. Det skabte grobund for en idé om at tilføje endnu en radio og antenne til de 3-4 radioer og 6-7 antenner, der allerede befinder sig i telefonerne i dag.
– Med den hybride krigsførelse, som mange mener, vi allerede lider under, kan samfundet blive lagt ned, hvis 5G- og Wi-Fi-nettene falder ud. I en kritisk situation kunne man sagtens forestille sig, at noget sådant kunne ske. Men det kan også være tilfældet ved dårlig netværksdækning i visse regioner. Ved at tilføje endnu en radio i håndsættet og en LR2021-kreds – enten som separat IC eller IP-blok – vil man kunne opretholde forbindelse til de mobile håndsæt på flere måder. Ved fri line-of-sight kan håndsæt indbyrdes koble sig op som walkie-talkies, men med LoRa vil det også være muligt at distribuere sms-beskeder. Det kan enten være på nationalt plan til alle håndsæt, eller opdelt i gruppe, så beredskab, politi eller brandvæsen kan arbejde inden for samme net, vurderer Rune Domsten.
LoRa har rækkevidde nok til at løse opgaven, og i en mesh-netkonfiguration kan rækkevidden blive tæt på uendelig. Man behøver ret beset ikke engang at ændre på et håndsæt. En dongle kan rigeligt løse opgaven, og det vil gøre vores landsdækkende kommunikationsnetværk langt mere sikkert.

Sshhh, fjenden kommer
Under mulige fjendtlige angreb er det vitalt, at man ikke bliver taget med bukserne nede. Nu kan vi håbe, at fremtidig sabelraslen kun bliver under øvelser og i forhold til blå eller orange styrke – eller hvem der nu pusler derude i buskadset. Skal man holde øje med fjendtlige og usynlige angreb, så har Prevas faktisk udviklet en fiks sensor til felten for – og sammen med virksomheden Bertin Exensor. Løsningen er en kombineret rystelsesføler og mikrofon.
– Når man etablerer en lejr i felten, er det afgørende, at fjenden ikke kan komme snigende ind i lejren. Det er netop et produkt til forebyggelse af overfald, som Bertin Exensor har udviklet, og deres Mini Mk3-sensor er den nyeste generation. Sensorerne stikkes bare ned i jorden, hvorefter de selv etablerer et mesh-netværk. Med flere sensorer i brug vil de meget let kunne detektere rystelser fra pansrede køretøjer, ligesom de kan registrere selv meget hviskende samtaler fra fjendtlige styrker. Det vil meget effektivt kunne give en forsvarende lejr en idé om afstand og retning, så man kan være klar til et eventuelt angreb, siger Lars Sørensen fra Prevas.

Embedded pc klar til robotopgaver
Advantech er ved at manifestere sig som en temmelig hjerne- og muskeltung leverandør af embeddede pc’er – også i fiks-og-færdige kabinetter, så de er ligetil at implementere i en given applikation. Et eksempel på en ekstremt ydedygtig embedded Advantech-pc er MIC-733-AO. Virksomheden har udviklet den Nvidiz Jetson AGXOrin-bestykkede løsning i samarbejde med Universal Robots, og Advantech har i den forbindelse arbejdet på at udvikle 733’eren til en effektiv vision-/AI-håndtering.
– UR bruger et add-on modul, som giver support af GM8L-robotterne. Kombinationen tillader et tyndere og mere fleksibelt kabel end de traditionelle Ethernet-kabler, og løsningen er baseret på brugen af FAKRA-stik. Man kan desuden få den embeddede CPU-løsning med understøttelse af 32- eller 64GB-memory. Vi har udviklet MIC-733-AO som et standardprodukt, men specifikt til robotapplikationer, og vi oplever en tydelig interesse fra mange produktionsvirksomheder. AI sikrer en massivt øget frihedsgrad for robotter, der udfører picking-opgaver – ikke mindst hvis de emner, en robot skal håndtere, ligger på et spektrum uden for det forventede, forklarer Martin Frederiksen fra Advantech i Danmark.

CRA starter med komponenterne
Der er en vis udfordring i at udvikle elektroniske produkter, som effektivt kan opfylde EU’s CRA-krav (Cyber Resilience Act), og hardwarefolk tænker sjældent i CRA, med mindre at der som udgangspunkt er tale om et sikkerhedsprodukt. CRA kræver derfor ofte kompetencer, som kun de færreste virksomheder råder over. Men ifølge Emil Heinze fra Arrow har den store distributør klædt sig godt på til at hjælpe kunderne med deres CRA-udfordringer:
– En cybersikker løsning kræver indledningsvis en CPU eller MCU, der er autentisk. Kommunikation med en IC vil kunne afsløre, om der er tale om en kopikomponent. Med dét – og en autorisering på plads skal en central IC i et design også autorisere ”kunden”. Og endelig må ingen kunne lytte med, så end-to-end kommunikationen skal være sikker. Sidstnævnte er relativt let at kontrollere i en https-opkobling. Med hensyn til autoriseringen skal en IC forsynes med de rigtige nøgler, og det er netop en opgave, som Arrow kan hjælpe med, fortæller Emil Heinze.
Arrow har et stort lager i Venlo med et fuldt afspærret område til programmering af nøgler i de centrale IC’er. Det er op til kunden at specificere både nøgler og styktal, men hvor mange OEM-virksomheder ofte taler om styktal langt over millionen, er Arrow gearet til at hjælpe mindre producenter med tilsvarende mindre kvanta. Arrow har desuden en afdeling for CRA-reviews, hvor man kan købe patching på konsulentniveau, og det hjælper til at overholde reglerne i såvel NIS-2 som CRA, uden at man selv skal ligge inde med den dybt specialiserede viden.

Værditilvækst i distributionen
Farnell har også et bud på, hvordan distributionen kan hjælpe virksomheder til hurtig udvikling og produktion af nye elektroniske løsninger. Strengt taget er mange funktioner i moderne elektronik ”standard”, mens differentieringen ligger i applikationen og softwaren. Der er derfor ingen grund til, at en kunde starter med den dybe tallerken, hver gang et nyt projekt skal på bordet. Og da slet ikke, hvis en distributør allerede har gjort fodarbejdet og leverer de færdige løsninger, som siden på systemplan kan integreres i et produktdesign med et minimum af besvær.
– Vi har et par eksempler med på EOT-messen, hvor vi med afsæt i kredse fra Analog Devices har udviklet modulære boards, som giver den bedste sammenstykning af et nyt produkt ud fra en ren plug-and-play-tilgang. Hvis en kunde har interesse i en bestemt komponentteknologi fra Analog Devices, så kan vi levere færdige løsninger, der direkte kan indgå i designet. For yderligere at lette løsningen leveres modulerne fuldt ud testede, så man ved, at de virker – og i stedet for en større BOM kan den centrale komponent i modulet med alle monterede støttekomponenter leveres som ét samlet partnummer. Lettere bliver det nok ikke, og vi har efterhånden seriøst mange af disse moduler i vores portefølje, siger Xiaoling Li, der er på besøg fra det store udland til Farnells stand på EOT.

Billedtekster:
1: – Sammen med en transformer, som giver en bedre language-forståelse, kan RAG og MCP være en meget stærk kombination, forklarer Jørgen Kragh Jakobsen fra IC Works.

2: Søren Manicus registrerede på en flyvetur med vandflyveren mellem København og Aarhus kontakt til 41 LoRaWAN-gateways – i et enkelt tilfælde med en rækkevidde op til 138 kilometer. LoRa er oplagt som tilføjelse til mobiltelefon, som så bliver ufølsom over for udfald af 5G- eller Wi-Fi-nettet.

3: Lars Sørensen fra Prevas viser eksempler på de projekter, den efterhånden ganske store organisation er involveret i, herunder Bertin Exensor rystelses- og lydsensorerne som stukket i jorden danner et mesh-netværk, der kan sladre om infanteri- eller pansrede angreb på en forsvarende lejr.

4: Man skal ikke lade sig narre af størrelsen af MIC-733-AO. Martin Frederiksen fra Advantech fortæller, at styringen er udviklet sammen med Universal Robots til picking-opgaver, hvor vision og AI giver stor frihedsgrad i forhold til uventede emner og placeringer. Indstikskortet er fire kanaler med FAKRA-stik.

5: Emil Heinze fra Arrow fortæller, hvordan Arrow kan hjælpe kunder med det drilske CRA-arbejde. Det afspærrede lager i Venlo supporterer kunder med beskyttede nøgletyper og -mængder, ligesom kunder kan tilkøbe CRA-reviews og patching på konsulentbasis.

6: Som Xiaoling Li fra Farnell påpeger, er der ingen grund til at begynde forfra hver gang på komponentniveau, hvis man i stedet som en færdig løsning kan købe et fuldt testet modul under ét samlet partnummer. Det letter designet, og man kan koncentrere sig om produktdifferentieringen.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: EOT 2025, komponenter, Messer

Seneste nyt fra redaktionen

Julefred

BranchenytTop19. 12. 2025

Hold da op, så gik der endnu et år, og julefreden - eller julekaos - er ved at sænke sig over landet, store dele af Verden og industrien ikke mindst. 2025 har været et år, hvor der har været rystet en del på hænderne. Vi lever i en tid, hvor der fortsatover hele kloden er despoter, der rasler med

Første hospital i Norden får nu et kvantesikret netværk

AktueltWireless & data19. 12. 2025

For første gang lancerer GlobalConnect en kvantesikker netværksforbindelse for en kunde i Norden. Sammen med Norsk helsenett skal virksomheden i et pilotprojekt teste, hvordan de kan beskytte følsomme sundhedsdata på et hospital ved Oslo mod fremtidige trusler fra kvantecomputere. Akershus

Confidee tilslutter sig SME4SPACE for at styrke Europas rumfart-forsyningskæde

Branchenyt19. 12. 2025

Confidee har annoncerer sit medlemskab af SME4SPACE, den europæiske organisation, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder inden for rumfartssektoren. Medlemskabet understøtter Confidees mission om at levere sikre, sporbare og compliant PCB-forsyningskæder til rumfart, forsvar og luft- og

Undgå brand: Find de skjulte batterier i din julepynt

Power19. 12. 2025

Julen varer som bekendt længe, men når vi skal rydde op igen, ryger brugt julepynt, kort og små elektroniske dimser ofte i skraldespanden eller gemmes væk i kasser på loftet eller i kælderen. Men mange af produkterne indeholder skjulte batterier - og de udgør en voksende brandfare i både

Fire store DTU-projekter i ny køreplan for forskningsinfrastruktur

AktueltDesign & udvikling19. 12. 2025

Det er nogle af de allermest kritiske forskningsfelter for Europas robusthed og teknologiske suverænitet, der står til at få nye og avancerede faciliteter i Uddannelses- og Forskningsministeriet nye Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2025, der netop er blevet offentliggjort. Fire projekter med

Godkendte X1-/Y2-kondensatorer til brug på forsyningsnettet

Komponenter & konnektorer18. 12. 2025

Würth Elektronik udbygger sin portefølje af komponenter til brug i applikationer forsynet fra elnettet. Den nye serie af WCAP-FTY2 filmkondensatorer er optimerede til støjundertrykkelse og er godkendt efter X1- og Y2-sikkerhedsklasserne i overensstemmelse med IEC 60384-14. Den meget høje

Glenair 806-serie af mil-/aerospace Micro Miniature D38999 konnektorer fra Powell

Komponenter & konnektorer18. 12. 2025

Powell Electronics, der er leverandør af konnektorer og flere andre komponenttyper til hi-rel applikationer til forsvars-, aerospace- og industriformål, leverer nu 806 -serien af mil-/aerospace Micro Miniature D38999-konnektorerne fra Glenair – næste generation cirkulære konnektorer med en lille

Ny energiteknologi på vej: EUDP uddeler 282 millioner kroner

BranchenytDesign & udvikling17. 12. 2025

EUDP støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med udvikling og demonstration af nye, grønne energiteknologier, som bidrager til at indfri Danmarks klima- og energipolitiske målsætninger. Ved tilskudsprogrammets seneste ansøgningsfrist var der indsendt i alt 92 ansøgninger, der samlet

Wexøe A/S frasælger sine Power- og Building Infrastructure-divisioner til UTU Group

Branchenyt17. 12. 2025

Wexøe A/S meddeler, at de har underskrevet en aftale om at frasælge sine Power- og Building Infrastructure-divisioner til UTU Group, en finsk, familieejet industrikoncern med en stærk nordisk tilstedeværelse. Transaktionen markerer et vigtigt strategisk skridt for begge virksomheder og forventes at

Priseffektiv gate-driver IC til trefasede BLDC-motorer fra Toshiba Europe

Komponenter & konnektorerPower17. 12. 2025

Toshiba Electronics Europe GmbH (« Toshiba ») leverer nu kommercielle samples af sin innovative gate-driver IC, TB9084FTG, der er skræddersyet til trefasede, børsteløse DC-motorer (BLDC). Disse motorer er afgørende for en lang række vitale on-board funktioner i adskillige automotive applikationer

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • Silitrade ApS

    New partner

  • Mouser Electronics

    The Latest News from Mouser Electronics

  • Eltraco Automation

    Her er Eltracos bud på tendenser i 2026

  • GOmeasure ApS

    Glædelig jul og godt nytår

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics Signs Global Distribution Agreement with Telit Cinterion for Enterprise-Grade IoT Solutions

  • Elektronikmessen

    Glædelig jul fra Elektronikmessen!

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics Highlights Energy-Efficient Designs With Power Management Resource Centre

  • InnoFour

    6 reasons why Jira users will love Polarion

  • Mouser Electronics

    The Latest News from Mouser Electronics

  • InnoFour

    What’s new in Xpedition, HyperLynx and Valor 2510 release?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik