Lasse Damsø Pedersen fylder 50 år den 26. oktober 2025. Han er ejer og direktør i Fubicon, som siden etableringen i 2017 har markeret sig som en fagligt stærk samarbejdspartner inden for strategisk forretningsudvikling, automatisering, digitalisering og produktionsoptimering.
Senest har Fubicon udvidet med en ny medarbejder og to associerede partnere. Den faglige bredde betyder, at Fubicon i dag rådgiver virksomheder i hele værdikæden – fra strategi og teknologi til implementering.
Lasse Damsø Pedersen kombinerer en teknisk forståelse med en strategisk tilgang til ledelse og udvikling. Hans fokus er at skabe konkrete, målbare forbedringer for produktionsvirksomheder gennem dataindsigt, procesforståelse og organisatorisk forankring.