Kamstrup har købt forretningsenheden BD Smart forsyning og styrker dermed sin position inden for brugervenlige software- og kommunikationsløsninger til forsyningsbranchen. Med opkøbet tilføjes software “fra øverste hylde”, som sikrer fleksible kommunikations- og integrationsmuligheder, der matcher Kamstrups produktkvalitet og service.
Sammen sigter Kamstrup og BD Smart Forsyning mod at udgøre en stærk innovations -og udviklingsplatform, der er rustet til at levere digitale løsninger, som imødekommer det stigende behov i forsyningsbranchen. Løsningerne skal bidrage til at effektivisere forsyningerne og muliggøre en mere bæredygtig levering af rent vand og grøn energi – med markant mindre spild.
Kamstrup sætter nu og i de kommende måneder tryk på processen med effektivt at integrere BD Smart Forsyning med den eksisterende forretning på tværs af, specielt divisionerne for vand- og fjernvarme måler løsninger. Det betyder blandt andet, at man vil realisere planer om at etablere Kamstrup med kontorer et sted i eller omkring København med henblik på at skabe et udviklings- og innovationsmiljø, der kan supplere Kamstrups lokationer i Stilling, Spanien, Malaysia og USA.