Når virksomheder har brug for specialdesignede kabel-løsninger, er konnektoren kun én del af løsningen. Det er samspillet af konnektor, kabel og termineringsteknik, der gør hele forskellen. Derfor oplever ODU, der for 80 år siden etablerede sig som specialist inden for elektriske kontakter, en stigende efterspørgsel efter skræddersyede løsninger. I fagsproget kaldes det kabelkonfektion.
Det er langt fra altid nok at tilbyde konnektorer af høj kvalitet. Er der tale om applikationer med store strømme, høje temperaturer eller højhastighedsdata over kobber eller fiberoptik, og en stor signaltæthed er vigtigt, så skal der mere til. Det er her ODU’s kabelkonfektion kombineret med bredden i virksomhedens portefølje kommer ind i billedet:
En dataforbindelse fra ODU kan for eksempel leveres med en ODU konnektor i den ene ende og et standardstik (DisplayPort, Ethernet/IP, SPE, HDMI eller USB) i den anden ende af kablet.
Via forskellige leverandørsamarbejder kan ODU tilbyde kunderne kvalificerede standardkabler allerede fra ét styk. ODU sikrer, at produkterne er tilgængelige fra lager.
Kunderne kan få de konfektionerede standardkabler i præcis de ønskede længder, så de ikke er begrænset af faste længder. I de senere år har ODU også udviklet teknologi til at blive specialist inden for kundespecifikke overstøbninger.
Mulighederne spænder fra standard knækbeskyttelsestyller over termoplastisk overstøbning til silikoneoverstøbninger for ekstra trækaflastning og knækbeskyttelse. ODU kan som standard levere overstøbning af kabelaflastning til alle cirkulære standardstik uafhængigt af kabeldiameteren. ODU udvikler og fremstiller selv forskellige værktøjer til lige/vinklede vareprøver, små serier og store serier.
Inden for medicoteknikken anvendes de silikoneoverstøbte systemløsninger, fordi de danner en modstandsdygtig men fleksibel overgang fra ledning til stik. Silikoneoverstøbningen tåler autoklavering (dampsterilisation ved 134°C og 3.040 mbar). Biokompatibilitet er bekræftet af et eksternt prøvelaboratorium ved en cytotoksicitets-test efter DIN EN ISO 10993-5 – og i øvrigt med oprettelse af ét varenummer til den konfektionerede forbindelse, hvilket letter den fremtidige BOM-styring.
ODU Denmark
Tlf. 2233 3553
sales@odu-denmark.dk