• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

AktueltWireless & data08. 02. 2024 | Rolf Sylvester-Hvid

IT-Branchen kalder digitaliseringsstrategi for lappeløsning

AktueltWireless & data08. 02. 2024 By Rolf Sylvester-Hvid

Med Danmarks nye digitaliseringsstrategi ønsker man at sætte en ambitiøs og ansvarlig retning for den digitale udvikling. Desværre mangler retningen og ambitionerne.

Regeringen fremlagde sit udspil til digitaliseringsstrategi i november 2023, og der er nu indgået en politisk aftale om strategien og finansieringen af den. IT-Branchen har tidligere rost digitaliseringsministeren for endelig at præsentere en samlet strategi for Danmarks digitalisering.

En strategi som tager fat om mange af de centrale emner og slår de rigtige takter an. Beklageligvis formår den ikke at definere en ny ambition og klar retning for Danmarks digitalisering, og den mangler samtidig konkrete tiltag på en række helt centrale områder. Med præsentationen af digitaliseringsstrategien ser IT-branchen desværre, at man trods de politiske forhandlinger ikke er lykkedes med at løfte ambitionsniveauet.

– Samlet set står vi tilbage med en fornemmelse af en strategi, der mest af alt lapper huller og forlænger de brædder, der allerede er lagt. Det er ikke en strategi, der tager os til næste niveau i Danmarks digitalisering eller løser de mest presserende udfordringer, vi står overfor som et digitalt samfund, siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Strategien løser ikke manglen på kompetencer

71,4% af alle it-virksomheder ser manglen på de rette it-kompetencer, som den største udfordring for vækst og næsten halvdelen måtte helt opgive at besætte ledige stillinger i 2023.

Det problem tages der ikke for alvor hånd om med strategien, hvilket ærgrer IT-Branchen.

– Først og fremmest savner, vi at der findes løsninger på den markante mangel på it-kompetencer. Vi uddanner slet ikke nok it-specialister til fremtidens behov, og det kommer strategien desværre ikke til at ændre på, selvom der er enkelte velmenende indsatser, fortæller Natasha Friis Saxberg.

I strategien er der blot afsat lidt penge af til at styrke kompetencerne hos underviserne på de videregående uddannelser samt et beløb til efteruddannelse af it-specialister.

Cybertruslen er stigende, men der mangler initiativer

Hver eneste danske virksomhed bliver i gennemsnit ramt af 2.521 cyberangreb om ugen, og det er især phishing mails, datatyveri og politisk motiverede hackere der er skyld i en 61% stigning i antallet af cyberangreb i Danmark.

Alligevel udsætter aftalen dette til en cybersikkerhedsstrategi, der først præsenteres næste år.

– Strategien mangler fokus på den konstant voksende cybertrussel. Den nuværende strategi for cyber- og informationssikkerhed er markant underfinansieret. Set i forhold til, hvor langt bagud vi er på denne agenda, er det ikke godt nok, at regeringen skyder det til hjørne til en anden strategi og næste år. Regeringen burde have brugt Digitaliseringsstrategien til at igangsætte yderligere indsatser her og nu, siger Natasha Friis Saxberg.

Vi skal i front med AI

– Ingen er længere i tvivl om, at nye værktøjer med kunstig intelligens skyller ind over os i disse år. Det visionspapir som Digitaliseringsstrategien sætter i gang, er en start, men langt fra nok. Vi har brug for en regering der læner sig mere frem og både griber mulighederne samt guider os alle sammen igennem udfordringerne der følger med.

Aftaleparterne er med strategien bl.a. blevet enige om, at de vil udarbejde et visionspapir for AI og kigge nærmere på mulighederne for en eventuel dansk sprogmodel.

Vi har dog brug for i langt højere grad at blive konkrete i forhold til initiativer og at implementere AI-ambitionerne hurtigere.

IT-Branchen har helt konkret præsenteret fem forslag i et nyt AI-udspil. Heri indgår forslag om AI som borgerret indenfor f.eks. sundhedsvæsenet samt en mulig løsning for at få dansk bedre repræsenteret i sprogmodeller herunder en eventuel dansk sprogmodel.

Et vigtigt lyspunkt i strategien

Der er dog ét vigtigt lyspunkt i strategien. Der afsættes 160 mio. kr. til teknologiforståelse i folkeskolen. Et vigtigt skridt i den rigtige retning.

– Et lyspunkt er, at strategien endelig sætter teknologiforståelse på skoleskemaet. En sag vi i IT-Branchen har været pionerer på at kæmpe for i flere år. Desværre ser man det kun som et valgfag og ikke, som alle eksperter og interessenter ellers er enige om, et obligatorisk fag, som ellers kunne sikre, at vi får alle børn med, slutter Natasha Friis Saxberg.

IT-Branchen har siden 2016 arbejdet for at teknologiforståelse blev et obligatorisk fag i folkeskolen – bl.a. ved at etablere et Coding Class initiativ, som over 37.000 børn nu har været igennem.

Skrevet i: Aktuelt, Wireless & data

Seneste nyt fra redaktionen

Mindeord for Ole Kragelund

Ikke kategoriseret01. 07. 2025

Vi har i formiddag, den 1. juli modtaget disse ord fra EuroTechnic: Det er med dyb sorg og stor respekt, at vi mindes vores kollega og ven, Ole Kragelund. Ole sov stille ind torsdag 26. juni 2025 efter kort tids sygdom. Ved hans side var hans familie. Dette var hans største ønske. Ole var

Continentals eksperimentalbil genkender brugeren og kan forudse brugsmønstre

AktueltDesign & udvikling30. 06. 2025

Øget sikkerhed, komfort og intuitiv adgang er fokus i Continentals ”Intelligent Vehicle Experience Car”, der ved hjælp fra biometri og kunstig intelligens ændrer samspillet mellem maskine og menneske. Flere bilproducenter tester lige nu en række løsninger fra konceptbilen til brug i almindelige

God digital aftale, men regeringen holder foden på bremsen

AktueltBranchenytWireless & data30. 06. 2025

Regeringen har sammen med næsten alle Folketingets partier indgået en ny politisk aftale for digital infrastruktur, som Fiberalliancen betegner som bestået – men ikke uden mangler. Til trods for at ambitionerne i den nye politiske aftale er blevet forhandlet op af en række af partierne bag

Så blev det sommer igen…

BranchenytTop30. 06. 2025

Nu har vi både de lyse nætter - og måske også lyse udsigter for verden i al almindeling. Forhåbentlig også for vores hjemlige elektronikindustri. Dagens nyhedsbrev er det sidste før sommerferien. Hvor vi får nogle måneder side kiggede ind i en fremtid med meget kritiske niveauer af ufred flere

Toshiba lancerer nyt produkt i serien af dobbelte DC-børstemotorapplikationer til automotiv brug

Komponenter & konnektorer30. 06. 2025

Toshiba Electronics Europe GmbH sampler nu sin TB9M001FTG, det andet produkt i virksomhedens innovative Smart Motor Control Driver (SmartMCD) serie. Den dybt integrerede komponent er specifikt designet til at give effektiv og præcis styring af DC-børstemotorer i automotive applikationer inklusive

Automotivt kvalificerede 1.200V SiC MOSFETs i D2PAK-7 kapsling fra Nexperia

Komponenter & konnektorerPower30. 06. 2025

Nexperia lancerer en serie af højeffektive og robuste automotivt kvalificerede siliciumkarbid (SiC) MOSFETs med RDS(on) værdier på 30mΩ, 40mΩ og 60mΩ. Disse komponenter (NSF030120D7A0-Q, NSF040120D7A1-Q, NSF060120D7A0-Q), har branchens førende figures-of-merit (FoM) og blev tidligere udbudt i

Danske Scurid vandt titlen som Europas bedste robot-startup under Automatica 2025

Events30. 06. 2025

Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen "Europe's Best Robotics Startup" ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Seks lovende startups fra hele Europa indtog scenen for at

IDA advarer: Gratis internet på ferien kan blive dyrt

Wireless & data30. 06. 2025

Ud over solcreme og badetøj er computere, tablets og smartphones med øverst på pakkelisten, når mange danskere skal på sommerferie, og internetadgang rangerer efterhånden på linje med havudsigt og swimmingpool, når der skal vælges destination. - Der er ikke umiddelbart noget i vejen med, at man

Interaktiv eBook fra Mouser og TDK udforsker udfordringerne i industriel automation

Design & udvikling27. 06. 2025

Mouser Electronics, Inc. annoncerer en ny interaktiv eBook i samarbejde med TDK, én af verdens største producenter af elektroniske komponenter. Bogen udforsker de udfordringer, der i den effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed, som avancerede automations applikationer kræver. Modern Industrial

2-kanals automotive high-speed digitale isolatorer fra Toshiba

Komponenter & konnektorer27. 06. 2025

Toshiba Electronics Europe GmbH (“Toshiba”) udvider sit program af isolationskomponenter med fire AEC-Q100 kvalificerede, 2-kanals, high-speed digitale isolatorer. De nye DCM32xx00-serier supporterer stabil drift med en høj common-mode transientimmunitet (CMTI) på 100kV/µs (typ.) ved

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics Honoured for Distribution Excellence by Leading Manufacturers of Electronic Components

  • ODU Denmark

    ODU præsenterer nyt push-lock medicostik

  • ODU Denmark

    Medicoteknik med maksimal sikkerhed og signalintegritet

  • ODU Denmark

    Berøringssikre LAMTAC® FLEX højstrømsmoduler

  • Beckhoff Automation ApS

    Energibesparende produktion

  • Power Technic ApS

    Robust 150W konverter med indgangsspænding på 250-1500VDC

  • InnoFour

    AI Powered Meeting Notes Analysis

  • GOmeasure ApS

    Ny medarbejder til GOmeasure

  • Phoenix Contact A/S

    CCS megawatt ladekabler op til 1.000 kW – High Power Charging genopfundet

  • Phoenix Contact A/S

    CCS inlets med konfektionerede kabelsæt: den installationsparate løsning til elektriske køretøjer

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Continentals eksperimentalbil genkender brugeren og kan forudse brugsmønstre

    30.06.2025

  • God digital aftale, men regeringen holder foden på bremsen

    30.06.2025

  • Så blev det sommer igen…

    30.06.2025

  • Toshiba lancerer nyt produkt i serien af dobbelte DC-børstemotorapplikationer til automotiv brug

    30.06.2025

  • Automotivt kvalificerede 1.200V SiC MOSFETs i D2PAK-7 kapsling fra Nexperia

    30.06.2025

  • Danske Scurid vandt titlen som Europas bedste robot-startup under Automatica 2025

    30.06.2025

  • IDA advarer: Gratis internet på ferien kan blive dyrt

    30.06.2025

  • Interaktiv eBook fra Mouser og TDK udforsker udfordringerne i industriel automation

    27.06.2025

  • 2-kanals automotive high-speed digitale isolatorer fra Toshiba

    27.06.2025

  • Powell Electronics leverer Amphenols Tri-Start MIL-DTL-38999 Serie III til hårde miljøer

    27.06.2025

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik