MagI³C-FISM effektmodulerne fra Würth Elektronik har fået et nyt medlem i familien: WPME-FISM ”Fixed Isolated SIP/SMT Module” SMT-8 leverer 3,3V-til-5V med nominelt 1W POUT. DC/DC-konverteren med den faste output-spænding og integreret switching-trin, transformer samt input- og output-kondensatorer er 100% pin-kompatibel med de foregående MagI³C-FISM moduler. Det nye modul har forbedrede egenskaber: Effektiviteten er steget til 84 procent, og modulet tåler nu omgivelsestemperaturer op til 105°C, og isolationsspændingen er 3kV (i 60 sekunder). Som for flere af de foregående produkter giver dette effektmodul også kontinuert kortslutningsbeskyttelse.
MagI³C FISM-effektmodulerne behøver ingen eksterne komponenter, hvilket giver flere fordele – ikke mindst i form af mindre arbejde i kredsløbsdesignet. Applikationer for modulet inkluderer forsyningsspænding til interfaces og mikrocontrollere i test-og målemiljøer eller i industriel elektronik. Takket være sine egenskaber fungerer effektmodulet også som en enkel funktionel isolation til overspændingsbeskyttelse. Modulet forhindrer stelsløjfer og både skift og støj i signalvejen eller sensorsystemer.
Hele produktserien er certificeret efter UL 62368-1. De lave niveauer for ledningsbåren og udstrålet elektromagnetisk støj opfylder kravene i EN55032 Class B / CISPR-32 standarden.
Würth Elektronik leverer gratis samples, og det nye FISM-modul med 5V output kan leveres fra lager uden krav om minimumsordrer.
Würth Elektronik Danmark A/S
Tlf.: 88 43 56 00
Internalsales.dk@we-online.com