Hvis man skal tro på tendenserne inden for dansk industri, så var den seneste Kina-hype nok mere en trend end outsourcingen var egentligt faktuelt baseret. Danske produktionsvirksomheder var været meget hurtige til at omstille sig til en ny virkelighed, hvor automation og designs, som eliminerer de mandskabstunge processer, kendetegner produkterne, der derfor lige så godt kan produceres i Danmark som i Kina. Med alle faktorer med i regnestykket er forskellen i den endelige pris ikke nødvendigvis i Kinas favør.
– Insourcing kræver innovationsevne, og Danmark har meget at vinde ved at tænke sig ind på kundens banehalvdel. Kunderne er jo ikke interesserede i at blive puttet i kasser, der svarer til underleverandørernes processer og produktionsapparat. Det er derimod ret tydeligt, at kunderne i næsten alle tilfælde bare gerne vil have en løsning, der imødekommer den opgave, kunden står overfor. Det betyder, at man som leverandør til industrien kan stå stærkere i konkurrencen mod lavtlønsregionerne ved at tilføje en øget kompleksitet af de endelige varer, så man aflaster kunden på flere felter, siger Marcus Holm, direktør for Melsen Tech, under vores besøg i virksomheden i Ålborgs sydlige udkant.
marbejdet mellem forskellige underleverandører medfører kreative løsninger, hvor designet indgår meget aktivt som en parameter i det gode design. De fører også til dynamiske partnerskaber, hvor ansvaret i forhold til kunden afhænger af de enkelte cases. Mange opgaver starter på et idéplan – enten hos Melsen Tech eller hos én af virksomhedens partnere. Tilgangen varierer, og hvor nogle kunder har elektronikken på plads ønsker andre et samspil, som omfatter form, funktion, design og produktion. Der er desuden flere tilfælde, hvor de højere læreanstalter kommer med i udviklingsarbejdet i kraft af praktiske projekter, der er rettet mod specifikke industrisegmenter.
Se hele artiklen om Melsen Tech i Aktuel Elektronik 5/2017, som udkommer 21. april.

