Kontron har udvidet sin Kontron Industrial Silent Server (KISS) familie med en ny Kontron KISS 1U Short KTQM67 industriserver i 1U mini 19 rackformat. Kontron’s nye rackmonterbare industriserver KISS 1U Short KTQM67 adskiller sig fra standard rackmonterbare servere ved at være langtidstilgængelig og have en 25 procent mindre installationsdybde samt en høj pakningstæthed og en høj beregningskraft med 2. generation Intel Core i3/i5/i7 processorer.
Den nye Kontron KISS 1U Short KTQM67 server er udviklet til high-availability applikationer med en lang produktlivscyklus og er også udstyret med en række interfaces og kundespecifikke udvidelsesmuligheder, der er velegnede til industrielle miljøer.
Med integreret Intel HD grafik med DirectX 10.1 og OpenGL 3.0 support har den nye Kontron rackmonterbare industriserver KISS 1U Short KTQM67 en høj 2D- og 3D grafikydeevne, der er ækvivalent med dedikerede grafikkort. Serveren er også i stand til at håndtere multi-skærmapplikationer med samtidig visning af to forskellige HD-video-strømme eller innovative 3D-applikationer uden at brugeren skal tilføje ekstra komponenter. Med 2 x DisplayPort, 1 x DVI og LVDS understøtter den nye Kontron KISS 1U Short KTQM67 server industrirelevante monitorstandarder uden ekstra adaptere og omkostninger.
Den robuste og kompakte rackmonterbare industriserver har lave vedligeholdelseskrav og er velegnet til krævende applikationsområder som for eksempel industriel automation, proceskontrol, transportteknik og bygningsautomation. Med dens lydsvage operation (ca. 35 dBA) er den rackmonterbare industriserver også velegnet til applikationer i støjfølsomme arbejdsmiljøer det vil sige kontrolrum, professionelt A/V-udstyr eller CAD-, QS- og videoovervågningssystemer. Med den integrerede Intel Turbo Boost teknologi 2.0 og Intel ‘s Advanced Vector Extensions (Intel AVX) kan mange beregningstunge applikationer endvidere nyde godt af hurtigere floating-point operationer og vektorberegninger ved et lavt effektforbrug. Disse features gør også serveren velegnet til billedbehandling indenfor medicoteknologi eller til radar- og sonarsystemer.