• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik14. 10. 2025 | Pia Nielsen

Ikke så dårligt et 2025 for udvikling og produktion af elektronik i Danmark

Artikler fra Aktuel Elektronik14. 10. 2025 By Pia Nielsen

Barometeret i vores årlige undersøgelse af markederne for udvikling, montage, print og kabelkonfektionering har givet et noget mere positivt billede af branchen end forventet. USA’s toldtariffer, Tysklands – for tiden – meget stilfærdige industri og krigen i Ukraine burde trække meget ned – men statistikken siger noget andet …

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 10 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)
Se skemaerne over udvikling, montage, print/serigrafi og kabler

Af Rolf Sylvester-Hvid

Dansk elektronikindustri kom igen ind i 2025 med to solide øretæver i form af henholdsvis 1. og 2. kvartal af året. Det internationale marked har været ganske uforudsigeligt, og selv om vi nu igen har fornuftig adgang til komponenter, så har især det tyske marked skruet ned for indkøbene. Det påvirker selvfølgelig vores eksport af især industriteknik sydover – og dermed også fremstillingen af den elektronik, der på mange måder er kernen i mange industrielle løsninger. Den tidligere Biden-regerings Chips Act har i kombination med Trumps efterfølgende nærmest gakkede toldsatser givet nogle dønninger i uforudsigelighedens mørke vande. USA har alt andet lige tidligere været Danmarks største eksportmarked og er det sjovt nok også fortsat, men der er god grund til at fokusere på vores europæiske naboer som boostere for dansk eksport.
Der er dog alligevel en rigtig stor efterspørgsel af elektronikprodukter, it, underholdning og medico, ligesom mange store industrier har haft lejlighed til at gentænke deres produktstrategier – og det er rigtig godt. De globale udfordringer har virket omvendt i forhold til tidligere økonomiske dyk på markedet. Kina har politisk virkelig skidt i både egen – og den globale – rede, så udlandet lægger ikke længere de samme ordrer i Kina, men backsourcer til vestlige producenter – herunder også Danmark, og det trækker opad, ikke mindst inden for de sikkerhedskritiske opgaver.
Medico/healthcare, green-tech/energi og robotteknologi fortsætter væksten på grund af et fortsat voksende antal plejekrævende mennesker på globalt plan, de miljøbevidste forbrugere og en industri, der i stigende grad omstiller til brug af automation og cobots i såvel montage som laboratoriemiljøer. Brugen af robotter i stigende omfang ser vi også, hvis vi kigger indad i branchen, hvor boxbuilding griber om sig. Op til offentliggørelsen af nærværende undersøgelser har vi været rundt til en række af de danske EMS- og kabelkonfektioneringsvirksomheder, og der er i tankevækkende grad blevet investeret i nyt udstyr og nye maskiner i halvlederbranchen. Og skal vi tro oplysningerne fra leverandørerne af maskiner til branchen helt ned til halvlederproduktion, så har flere af virksomhederne i stigende grad trukket muldvarpen frem i lyset.
Branchen er ikke færdig med at investere i nyt udstyr, og forudsigelserne for 2026 tyder på, at både den amerikanske Chips Act og de tilsvarende europæiske initiativer fortsat vil booste den globale komponentproduktion. Det burde modvirke den allokering, der forventes som følge af den ret store stigning i den amerikanske produktion med blandt andet en national implementering af 5G-løsninger over hele det amerikanske kontinent. Nyt grej i dansk industri øger såvel konkurrenceevnen – også over for udlandet – samt den teknologiske formåen, og det trækker opgaver hjem til danske producenter. Og dansk industri har også investeret som aldrig før – også i cobot-løsninger.

Øget tro på fremtiden trods det lille fald i 2024
I forhold til de foregående fem-seks år, der nærmest har været præget af vækst og jubel, så har tallene for 2024 været lidt mere afdæmpede – om end fortsat til den lyse side – og i 2025 følger statistikkerne en mere positiv end negativ udvikling. Målt til dato fortæller 43 procent af de 90 virksomheder, vi har talt med, at de har oplevet fremgang i 2025 – en betydelig fremgang i forhold til 2024. 51 procent ser markedet til dato som værende ”stabilt”, og da kun seks (6) procent har mærket en decideret tilbagegang, så er det overordnede billede af markedet fortsat til den positive side, hvilket er rigtig fint efter de første kvartaler af 2025, som bestemt trak nedad – også afspejlet i de individuelle samtaler, som vi har haft med folk i branchen.
Man skulle så tro, at usikkerheden på det internationale marked ville udløse en overvejende negativ indflydelse på branchens forventninger til 2026, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Optimismen og troen på et godt 2026 er til stede blandt hele 70 procent af de adspurgte i vores undersøgelse. Kun fem procent af markedet er pessimistisk, mens de resterende 25 procent regner med stabilitet på markedet. Mellem linjerne – og ikke lige til at beskrive statistisk er der dog en vis bekymring for, hvordan energipriser og såvel russisk som kinesisk – og ikke mindst amerikansk – politik påvirker markederne.
Så er der lige eksporten. Rundt regnet 90 procent af de interviewede danske designhuse og producenter eksporterer ydelser og varer, men der er faktisk igen i 2025 fortsat tale om en fremgang: 26 procent af de adspurgte firmaer har haft en øget eksport, mens kun fem procent har oplevet en tilbagegang i eksporten. De resterende 69 procent har nogenlunde den samme eksport som sidste år – et tegn på, at dansk elektronik har satset på globalt eftertragtede markedssegmenter og har gjort det med held – og i øvrigt i tankevækkende grad tal der er næsten identiske med undersøgelsen fra 2024.
Alt i alt: Dansk elektronik tegner et øjebliksbillede, der også i år – og oven på et noget penibelt 1. halvår af 2025 – er bedre, end vi havde turdet håbe på. Lad os så krydse fingre for, at vi fortsat kan styre uden om skærene på det internationale marked. Der er nok ikke længere grund til at frygte komponentallokering, men Trumps USA, markedet i Tyskland og krigen i Ukraine driller fortsat. Der er nu ro på rentemarkedet, og det giver selvtillid inden for landets grænser. Sammenlignet med Vesten – og ikke mindst USA – er den kinesiske produktion faldet, og mere produktion er som sagt blevet backsourcet til Danmark. Der er for tiden ingen idé i at spå om noget som helst, for der er alt for mange variable i den globale ligning. Men lad os se på tallene igen næste år – de amerikanske statistikker peger i hvert fald på en stigning i salget af halvledere igen igennem hele 2025 og sikkert også i 2026, og det er jo ikke tossede nyheder …

Billedtekster:
1: Det er gået fremad for vores branche siden 2024: 43 procent af de adspurgte virksomheder i årets undersøgelse af markedet for underleverandører har fremgang. Seks procent har oplevet tilbagegang – og det er også et bedre tal end for 2024, og de resterende 51 procent af de knap 90 adspurgte firmaer ser markedet som ”stabilt”.

2: Optimismen for 2026 er særdeles høj med 70 procents ”optimisme” målt mod kun fem procents ”pessimisme” – og 25 procent forventer stabilitet. Det lover i stigende grad godt, og med Nationalbankens seneste vurdering af dansk økonomi er hjemmemarkedet sundt. Jokerne i spillet er USA’s told-, energi-, og medicopolitik, som godt kan have en betydelig indflydelse på dansk højteknologisk eksport.

3: Eksporten er et bevis på, at mange danske virksomheder i en usikker tid har fokuseret på de rigtige vækstområder. Eksportandelen er steget for 26 procent af virksomhederne siden sidste år – med ganske flotte 69 procents ”stabilitet”. Kun fem procent af de adspurgte firmaer har haft et fald i eksporten, og det er stort set uændrede tal i forhold til vores 2024-undersøgelse. Ganske positivt – og noget modsat forventningerne.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: analyse, statistik, underleverandør

Seneste nyt fra redaktionen

ODU investerer i fremtiden med nyt automatiseret logistikcenter

BranchenytKomponenter & konnektorer12. 03. 2026

ODU åbner et nyt logistikcenter i sit hovedsæde i Mühldorf am Inn nær München. Logistikcenteret repræsenterer en markant investering i endnu mere effektiv produktion og distribution. Byggeriet er samtidig et initiativ, der rækker langt ind i fremtiden. Det fem-etagers byggeri indeholder bl.a.

Distributionsaftale mellem Farnell og Same Sky

AktueltBranchenyt12. 03. 2026

Same Sky fortæller, at virksomheden har indgået en global distributionsaftale med Farnell, en af verdens førende distributører af elektroniske komponenter. Som en del af aftalen vil Farnell distribuere og markedsføre Same Skys omfattende produktportefølje inklusive audio, interconnects, termiske

EU-chip pilotlinie åbner adgang for anden runde af avanceret halvlederteknologi

AktueltDesign & udvikling12. 03. 2026

Af Jørgen Sarlvit Larsen Det europæiske FAMES Pilot Line initiativ, der koordineres af franske CEA-Leti i Grenoble, har pr. 9. marts, 2026 åbnet anden runde af sin Open-Access Call for nye chiparkitekturer. Projektet skal booste den europæiske halvlederindustri, og interessenter i denne branche

Sammenlægning skal styrke forskningsbaseret rådgivning fra Aarhus Universitet

BranchenytDesign & udvikling12. 03. 2026

Aarhus Universitet har besluttet en organisatorisk sammenlægning af to nuværende centerenheder for forskningsbaseret rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi, fødevarer og landbrug. Hidtil har indgangen til denne rådgivning været fordelt på to centerenheder under henholdsvis DCA – Nationalt

Pindsvin kan høre ultralyd – dansk forskning kan være nøglen til færre trafikdrab

Design & udvikling12. 03. 2026

Det europæiske pindsvin er et af vores mest elskede pattedyr, men bestanden er i bekymrende tilbagegang, og en af hovedårsagerne er, at de bliver påkørt af biler. Men nu viser et nyt studie, at pindsvin kan høre ultralyd. Og det kan få betydning for deres overlevelse. Adjunkt ved Statens

Trend på Embedded World: Bottom-up modeldesign frem for hardwarevalg

Design & udviklingIoT & embeddedTop12. 03. 2026

Af Rolf Sylvester-Hvid, Embedded World, Nürnberg En udtalt tendens på dette års Embedded World er, at stadigt flere producenter af processorer og controllere bevæger sig væk fra det traditionelle hardware-design, ligesom AI og agents skubber til den etablerede designforståelse. Design med

Arrow Electronics og NXP tilpasser risikoanalyse, sikkert design og levering efter CRA

AktueltDesign & udviklingIoT & embedded10. 03. 2026

Arrow Electronics samarbejder med NXP Semiconductors for at støtte kunder i forberedelserne til EU's Cyber ​​Resilience Act (CRA), som fastsætter obligatoriske, væsentlige cybersikkerhedskrav for produkter med digitale elementer, der sælges i Den Europæiske Union. Med fuld håndhævelse planlagt til

Recom satser på diskrete PSU-komponenter

AktueltKomponenter & konnektorerPower10. 03. 2026

Recom lancerer en ny serie af effekt-IC'er og SMD-transformere, der giver kunderne mulighed for at bygge deres egne diskrete DC/DC-isolerede strømforsyninger. Sortimentet omfatter RVP6501, et pin-kompatibelt sekundært kilde-alternativ til den populære 6501-type push-pull transformator

Dansk kameraløsning afslører skadeligt blåt lys fra lysdioder

Test & mål10. 03. 2026

Viso Systems ApS er én af de danske virksomheder, vi møder igen og igen på en messe som Light & Building. Og det er et glædeligt gensyn med god grund: Den københavnske producent af højteknologisk lysmålingsudstyr som den imponerende Labspy og den mindre ”bordmodel”, Basespy, leverer løsninger,

HIN styrker programmet inden for loddematerialer med Balver Zinn

BranchenytProduktion10. 03. 2026

Med tilføjelsen af Balver Zinn til porteføljen styrker HIN sin position som totalleverandør til elektronikproduktion. For kunderne betyder det, at en større del af de materialer, der indgår i loddeprocessen, nu kan samles hos én samarbejdspartner. Det giver en række fordele i hverdagen:- Én

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • Elektronikmessen

    Mød FORCE Technology på Elektronikmessen

  • InnoFour

    Polarion X 2512 Release

  • Elektronikmessen

    Elektronikmontage i miniformat: Nye kombimaskiner vises på Elektronikmessen

  • Elma Instruments A/S

    Nyhed – Professionel fugtmåling med dokumentation i én løsning

  • Würth Elektronik Danmark A/S

    Variable DC/DC strømforsyninger i micropackage

  • Mouser Electronics

    New eBook from Mouser, Microchip, and Samtec Examines PCIe Design for Emerging Embedded Systems

  • Elektronikmessen

    Elektronikmessen: Hent din gratis billet nu

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Expands Security Services in the Trust Platform to Help Manufacturers Meet Cybersecurity Regulations

  • Würth Elektronik Danmark A/S

    Würth Elektronik udvider porteføljen af varmeledende tape og pads til håndtering af varmeafgivelse fra aktive komponenter

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics and Sensirion Host Webinar on Air Quality and Flow Sensing in HVAC

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik