Dymax Bluewave FX-1250 Flood Curing System er et højintensitets LED UV-hærdesystem velegnet til applikationer, der kræver en intensiv LED-bestråling over et stort område. Sammen med Dymax LED-emittere, som fås i bølgelængder på 365, 385 og 405 nm, genererer enheden en lysintensitet på over 2 W/cm2 i et 127 x 127 mm bestrålingsområde. På denne måde forkortes den i forvejen korte hærdetid yderligere, og produktionsgennemløbet er væsentligt mere effektivt.
LED-hærdesystemet har en brugervenlig controller med en 7” touchscreen og intuitiv brugergrænseflade. Controlleren kan aktiveres, styres og fjernovervåges via PLC, og den gemmer op til 16 programmer og parametre til gentagelige processer.
Desuden overvåges emitternes og controllerens ydeevne i realtid, og i tilfælde af fejl vil den blive vist på controllerens display. Én controller kan betjene op til to emittere, og der spares således både på omkostninger og installationsplads. Ved at anvende to emittere kan hærdearealet eller lysintensiteten øges, og forskellige bølgelængder kan bruges til at opnå større fleksibilitet i applikationen.
Brugere af Bluewave FX-1250 vil sætte pris på den støjsvage, effektive drift, lav varmeemission og høje ydeevne. Den LED-baserede hærdeteknologi muliggør øjeblikkelig tænd/sluk, ingen opvarmningsperiode, køligere hærdning og mange andre miljøvenlige fordele, såsom lavere produktionsomkostninger og lang levetid.
Bluewave FX-1250 er ideel til hærdning af lim, conformal coating, indstøbnings- og indkapslingsmaterialer inden for elektronik, medico, bilindustrien, optisk industri, rumfarts- og forsvarsindustrien.
Læs på Diatoms hjemmeside: https://www.diatom.dk/mediecenter/nyheder/2022/hoejintensitets-led-haerdesystem-dymax-bluewave-fx-1250/ eller se Dymax Bluewave på E-22 messen i Odense, hvor Diatom udstiller.