Danisense har udpeget Hjalti Pall Thorvardarson som sin mye Chief Operating Officer (COO) for yderligere at styrke virksomhedens førerposition og ledelses-team i udvidelsen af virksomhedens globale drift og stadigt større produktportefølje.
Hjalti Pall Thorvardarson bringer omfattende erfaring inden for elektronikudvikling, driftsledelse og forretningsføring med sig. Som uddannet elektronikingeniør har hans karriere været inden for danske high-tech SME’er med specialer i funktionstest og simuleringsløsninger til især space- og forsvarsindustrierne. Fra en tidlig start som studentermedarbejder til hardware-ingneiør, projektleder, afdelingschef og senest CEO over de seneste otte år har han en dokumenteret hands-on ekspertise inden for teknik, produktudvikling, produktion og ledelse.
– Vi er glade for at byde Hjalti Pall Thorvardarson velkommen hos Danisense.
Hans kombination af ingeniørviden, driftsledelse og erfaring inden for skalering af højteknologiske organisationer sætter ham i en ideel position til at styrke vores drift og støtte virksomhedens fortsatte vækst, siger Henrik Elbæk Pedersen, CEO for Danisense.
– Min prioritet er at bringe friske perspektiver og værditilvækst ind i hele organisationen. Da Danisense fortsætter sin vækst, er et styrket samarbejde mellem R&D, teknisk produktion, sourcing, kvalitetssikring og produktion, er det vitalt at skalere på en effektiv måde med opretholdelse af den exceptionelle kvalitet og høje ydelse, som vores kunder forventer. Jeg ser frem til at hjælpe virksomheden til at udbygge disse egenskaber og til at styrke Danisenses position som førende leverandør af højpræcise strømtransducer-løsninger, siger Hjalti Pall Thorvardarson i forbindelse med sin udnævnelse.


