Hitachi Data Systems kan nu tilbyde sikker cloud backup til sine kunder i et strategisk samarbejde med den danske vækstvirksomhed Front-safe. Data sikres endnu bedre og kan nu uden problemer migrere fra det ene miljø til det andet ved hjælp af software fra Commvault. Backup leveres endda som en ren serviceydelse uden lokal installation af servere.
HDS har længe været en af de største aktører på det danske storage- og datacentermarked og kan nu i tæt samarbejde med Cloud Service Provider-partneren Front-safe også tilbyde Backup-as-a-Service. Front-safe er eksperter i cloud og hybrid backup samt Backup-as-a-Service (BaaS). BaaS indebærer, at backup leveres eksternt uden en lokal implementering og kan tilkøbes som en ydelse.
For at sikre gnidningsfri dialog mellem datacenteret og remote backup, leverer amerikanske Commvault software til løsningen. En software, der fungerer på tværs af platforme og miljøer. De tre virksomheder HDS, Front-safe og Commvault, løfter hinanden op på et højere niveau, og alle har fordel af samarbejdet.
For de tre virksomheder er samarbejdet mere end blot strategi, markedsandele og bundlinje. Det er en måde at løfte virksomhederne op på næste niveau som leverandører.
Front-safe er et danskejet selskab i JS Holding-koncernen, som i alt tæller mere end 100 it-medarbejdere. Front-safe er en dedikeret og fokuseret leverandør af Cloud og Hybrid backup-løsninger med mere end 14.000 severe som sikres dagligt i flere forskellige datecentre.
Commvaults løsninger leverer datahåndtering og -beskyttelse, som giver virksomheder mulighed for bedre at forstå og bearbejde data og derigennem skabe øget værdi. Commvaults Open Source-kode tilbyder fleksible løsninger for dataleverandører i fysiske, virtuelle og cloud-miljøer. Det gør det muligt for kunden at flytte data på tværs af platforme og miljøer uden problemer eller barrierer.
Hitachi Data Systems, et helejet datterselskab af Hitachi Ltd., leverer informationsstyring og social innovation, som hjælper virksomheders forretning og skaber stærkere, sundere og smartere samfund med fokus på Big Data.