Elektronikbranchen i Europa og Danmark omsætter for flere hundrede mia. kr. om året og beskæftiger mange hundrede tusinde medarbejdere. Tal fra Danmarks Statistiks opgørelse over virksomhedernes køb og salg viser, at omsætningen i elektronikbranchen er på 69 mia. kr., eksporten på 46,5 mia. kr., og flere end 27.000 personer arbejder i branchen – alene i Danmark. Det lyder jo umiddelbart som en god historie. Virkeligheden er desværre en helt anden.
Faktum er, at EU og Danmark sakker bagud, og situationen bliver værre i de kommende år, hvis Europa ikke snart vågner op og gør det lettere for virksomhederne i elektronikbranchen at følge med USA, Kina og Asien, som spurter af sted. Alene i de seneste to årtier er Europas andel af den globale PCB-produktion (printkort og trykte kredsløb) faldet fra 11,2 til 2,3 procent, og andelen vil falde yderligere, hvis ikke politikere, virksomheder og en række andre aktører formår at styrke Europas position markant.
Som statsminister Mette Frederiksen understregede i sin nytårstale 2025, hvor hun advarede om Europas risiko for at sakke bagud i en turbulent verden, er det afgørende at investere i fremtidens løsninger for at sikre både økonomisk vækst og grøn omstilling. At en ellers EU-venlig Mette Frederiksen for åben skærm udtaler ”USA innoverer, Kina kopierer og EU regulerer” er jo i sig selv alarmerende. Og vi har samme oplevelse. Derfor er der behov for mindre bureaukrati og en klar strategi for at fostre innovation og tilskynde til brug af AI, hvis vi ikke skal blive distanceret yderligere. Og det haster!
Lige nu har EU et stort fokus på, at Europa skal producere flere mikrochips. Målet er, at 20 procent af den globale produktion af mikrochips skal produceres i EU senest i 2030 for at styrke Europas konkurrenceevne og modstandsdygtighed inden for halvlederteknologier. Dette er i sig selv en meget stor opgave, men så langt, så godt. Men et ensidigt fokus på produktion af mikrochips er forkert. Det er som om, man fuldstændigt har glemt, at mikrochips skal anvendes i elektronik og i produkter, som også skal produceres i Europa.
Elektronikbranchen skal ses som en helhed
Det er på tide, at politikerne retter fokus på elektronikbranchen som helhed. I dag er Europa alt for afhængig af komponenter, som bliver produceret uden for EU. Det gør europæiske virksomheder sårbare og bringer deres innovationsevne og industrielle selvstændighed i fare. Advarselslamperne blinker også, hvis vi ser på sektorer, som er vigtige for Europas teknologiske suverænitet. Inden for rumfart, e-mobility, forsvar og sikkerhed halter Europa langt efter, men også inden for automatisering og teknologisk innovation bliver Europa presset. Konsekvensen er, at elektronikproduktionen inden for disse sektorer vil vokse langsommere i Europa end i Asien og USA.
Europæiske virksomheder bliver desuden presset af øget regulering. Reguleringen i EU er ved at tage pusten fra os. EU-regler om GDPR, love om digitale markeder og digitale tjenester, miljøbestemmelser, direktivet om rapportering af bæredygtighed (CSRD) og ikke mindst Supply Chain Data Protection Act er eksempler på tiltag, der måske er ædle, men markant øger vores omkostninger. Det vil presse vores konkurrenceevne, og hvis vi bliver for dyre, vil vores kunder kun handle i Asien, Kina eller USA. Jeg er ret sikker på, at et USA eller regeringer i Asien ikke på samme måde ser behov for regulering.
Jeg kan desværre nævne flere eksempler på, at europæiske virksomheder i elektronikbranchen er under pres. Men før vi alle sammen bliver ramt af et kollektivt sortsyn, vil jeg hellere slå fast, at Europa rent faktisk har gode muligheder for at vende udviklingen. Det kræver dog mod, handling og samarbejde mellem politikere, virksomheder, universiteter og andre aktører.
Listen over tiltag, som vi burde tage i Europa, er lang. Blandt andet bør EU investere mere i forskning og udvikling af kunstig intelligens og kvanteteknologi. Samtidig skal det være lettere for virksomheder og forskere at få adgang til den nyeste teknologi, ligesom det skal være mere attraktivt at være iværksætter. Det kan nemlig bidrage til at skabe grundlag for fremtidens vækstvirksomheder. Langsigtede konkurrencedygtige skattesatser og lavere energiomkostninger har også afgørende betydning, hvis vi skal tage kampen op mod Asien, Kina og USA.
Verden støtter high-tech produktion – det bør EU også gøre
Økonomisk støtte til elektronikbranchen bør også komme i spil. Halvlederindustrien har fået støtte gennem EU´s Chips Act, som desværre kun dækker en lille del af værdikæden. Støtteprogrammet gør det muligt for EU-lande at støtte etableringen af halvlederfabrikker med milliarder af kroner, men den videre forarbejdning af chips i EMS-industrien til konkrete produkter bliver ikke støttet. Det betyder, at halvledere fra subsidierede europæiske fabrikker i stor stil vil blive installeret i elektroniske apparater i Asien, og alle burde kunne se, at det ikke er hensigtsmæssigt.
Vi har behov for en europæisk Electronic Act for at fremme innovative processer og nye teknologier i Europa, men det skal gå hurtigt. Vi har stadig ekspertisen og specialisterne, men begge dele er i fare for at gå tabt, hvis ikke vi virkelig tør at agere.
Mens EU har øget reguleringen af virksomhederne, har USA og Kina satset benhårdt på kunstig intelligens og gjort store teknologiske fremskridt. Lad os derfor komme i arbejdstøjet og sikre, at virksomheder får bedre incitamenter til at investere i Europa og gøre det lettere at skabe innovative produkter.
CEO Bo Lybæk, GPV Group A/S
