Industri 4.0 vender op og ned på eksisterende koncepter og strategier. Etablerede koncerner er på jagt efter de unge talenter, som udvikler banebrydende produkter og projekter. Hannover Messen lancerer et helt specielt format til de innovative start-ups – Young Tech Enterprises.
Young Tech Enterprises er stedet, hvor nye ideer møder investeringsvillig kapital, og hvor de luftige visioner kan blive til virkelighed gennem mødet med etablerede virksomhedsledere. Konceptet er en ideel platform for start-ups med potentiale og for industrivirksomheder, der åbner døren for visionære tanker.
Under Young Tech Enterprises eventen vil der være masser af start-ups til rådighed, men det vil også være stedet, hvor man møder internationale topvirksomheder, acceleratorer, investorer, netværkspartnere og potentielle kunder under samme tag. Og i dagene mellem 23. og 27. april vil der i denne sektor på Hannover Messen blive skabt mange nye alliancer.
Young Tech Enterprises vil blandt andet være placeret i hal 17, der er hjertet i det bærende område af messen, som indeholder IAMD, Integrated Automation, Motion and Drives. Young Tech Enterprises er også samlingspunkt for en række andre aktiviteter skabt af – og tiltænkt – start-up virksomheder under den kommende HANNOVER MESSE. 2018-eventen indeholder også for første gang to nye ”øer” for innovation og start-up i områderne for henholdsvis Energy (hal 27) og i den parallelle CeMAT (hal 19), hvor de nye ideer bliver vist parallelt med innovative produkter og ydelser fra 3. parts virksomheder.
Young Tech Enterprises er ikke forbeholdt tyske virksomheder. Internationale opstartsvirksomheder med innovative ideer er velkomne til at købe udstillingsareal i det område, hvor man må forvente en særlig interesse fra de store koncerners tekniske og finansielle eksperter.
Kontakt for danske udstillere:
Strauss & Partnere
Tlf.: 70 20 21 81