
Specialudviklede stik er med til at sikre, at soldaternes udstyr altid er funktionsdygtigt – også under hårde betingelser. Men for en leverandør til forsvaret er det ikke nok at have produkter, der lever op til de særlige krav, der gælder i sektoren. Mindst lige så vigtigt er det at sikre stabil produktion og levering – især i en tid med øgede geopolitiske spændinger.
– Netop det er for øjeblikket hårdt arbejde, forklarer Mads Haastrup, salgschef i ODU Denmark. – Især på grund af to faktorer: Efterspørgslen på forsvarsteknik er øget markant. Det betyder et større pres på producenterne. De skal øge produktionen og fortsat levere den ønskede høje kvalitet – til den aftalte tid. Samtidig betyder de geopolitiske spændinger, at forsyningskæderne skal sikres ekstra godt. De skal fortsat kunne fungere effektivt, pålideligt og upåvirket af politiske konflikter og forandringer. Det kan være en kompliceret opgave, som kræver indsigt i ikke kun egne, men også underleverandørernes forsyningskæder.
Mads Haastrup understreger, at virksomheder i forsvarssektoren ligesom andre industrivirksomheder er afhængige af deres underleverandørers leveringsevne.
Underleverandørerne kan være spredt over et stort geografisk område, og globale forsyningskæder kan påvirkes af konflikter, handelsrestriktioner eller naturkatastrofer. Derfor skal man løbende revurdere risikoen i sine etablerede globale forsyningskæder ud fra den aktuelle geopolitiske situation.
Behov for styrket modstandsdygtighed
– Vi skal styrke vores modstandsdygtighed mod de omstændigheder, der for tiden giver usikkerhed og begrænsninger i vores evne til at levere kritiske produkter til sikring af vores samfund. Det kræver en strategisk diversificering af leverandørgrundlaget og en kritisk analyse af virksomhedens nuværende supply-chain. Oven i de nye politiske spændinger betyder den accelererende teknologiske udvikling en hyppig tilpasning af udstyr og systemer med en stadig kortere time-to-market. Også derfor er det nødvendigt at gennemtænke supply-chain strategien og lave en detaljeret risikoanalyse for at kunne sikre den fremadrettede produktion og holde den ønskede kvalitetsstandard, siger Mads Haastrup.
Forsvarsindustriens forsyningskæder skal med andre ord sikres, og ODU lover at løfte sin del af opgaven. Da ODU’s forbindelsesløsninger er en integreret del af den globale forsvars- og sikkerhedsindustri arbejder man fokuseret med risikominimering.
– Vi imødegår de mange udfordringer med et strategisk fokus på at minimere risikoen og sikre leveringsevnen. Det gør vi bl.a. ved at øge den vertikale integration og ved at fordele vores produktion på flere lokationer, slutter Mads Haastrup.
Få mere at vide om ODU’s forbindelser til forsvar og sikkerhed https://odu-connectors.com/da/industries/military/
ODU Denmark ApS
Tlf.: 22 33 53 35
sales@odu-denmark.dk

