Arrow Electronics letter nu AI-udvikling for både professionelle og makere med det nye CYC5000 FPGA-board i en kompakt 25,0mm x 70,7mm formfaktor. Plug-and-play boardet med sin Arduino-kompatible header forenkler opbygning af IoT edge-komponenter med inkluderet programmérbar logik, RISC-V med Alteras Nios® V, DSP-acceleratorer og hard-IP blokke.
CY5000 er let at anvende umiddelbart med sin on-board Arrow USB Programmer2, så man kan udvikle AI-kameraapplikationer med et neuralt netværk kørende på komponenten. Boardet er optimeret til low-power drift og kan anvendes til undervisning, proof-of-concept eller fuldskala produktion i kundespecifikke versioner.
Altera® Cyclone® V FPGA, der er hovedkredsløbet i CYC5000, har 25.000 logiske elementer, 25 DSP-blokke, 50 styk 18×18 multipliers samt FPGA memory-blokke on-chip. Boardet indeholder også 64MBit SDRAM og 64MBit Flash, et USB-interface og kan i øvrigt køre fra en single-ended 5V-forsyning.
Ud over Arduino-headeren så hjælper en CRUVI-konnektor med at tilføje high-speed signaladapters til ekstra interfaces og applikationer. AI-kamerademoen bruger en billedsensor forbundet via CRUVI-adapteren, og den eksekverer et konvolutionelt neuralt netværk, billedfiltrering, MIPI ind og HDMI ud på den centrale Cyclone® V. Algoritmen er implementeret med mindre end halvdelen af FPGA’ens rådige logiske elementer, men kan alligevel analysere 10k-samples/sekund ved en effekt på kun nogle få hundrede milliwatt, hvilket understreger mulighederne for at udvikle edge-AI med et grønt footprint.
Besøg https://www.arrow.com/en/products/tei0050-01-aah13a/trenz-electronic-gmbh for yderligere informationer.