Microchip annoncerer de nye SAM L10 og SAM L11 familier af 32 bit mikrokontrollere (MCU’er) der adresserer det voksende behov for sikkerhed i Internet of Things (IoT) endpoints, ved at beskytte mod den stigende risiko for at udsætte intellektuel ejendom (IP) og følsom information.
De nye MCU familier er baseret på Arm Cortex-M23 kernen, SAM L11 med Arm Trustzone til Armv8-M, et programmerbart miljø der giver hardware isolering mellem certificerede biblioteker, IP og applikationskode. Microchip muliggør robust sikkerhed ved at inkludere manipulationssikring på chip niveau, sikker opstart og sikker nøglelagring der, kombineret med Trustzone teknologi, beskytter kundeapplikationer mod både fjernangreb og fysiske angreb.
Begge MCU familier tilbyder markedets laveste strømforbrug samt kapacitiv touch med den bedste vandtolerance og støjimmunitet i dens klasse. Når strømforbruget benchmarkes scorer SAM L10 en ULPMark score på 405, hvilket er over 200 procent bedre end den nærmeste konkurrent certificeret af Embedded Microprocessor Benchmark Consortium (EEMBC). Microchip anvender en proprietær Picopower teknologi for at levere markedsførende laveffekts strømforbrug i aktiv og alle hvile tilstande.
Foruden Trustzone teknologien inkluderer SAM L11 sikkerhedsfunktioner et on-board kryptografisk modul der understøtter AES (Advanced Encryption Standard), GCM (Galois Counter Mode) og SHA (Secure Hash Algorithm). Sikker opstart og sikker nøglelagring med sabotagedetektion etablerer tillidsrod på hardware niveau. Den tilbyder også sikker bootloader til sikre firmware opgraderinger.
Microchip har dannet partnerskab med Trustonic, et medlem af Microchips Security Design Partner Programme, for at tilbyde et omfattende sikkerheds framework der forenkler implementation af sikkerhed og gør det muligt for kunder at opnå hurtigere introduktion af slutprodukter. Microchip har også dannet partnerskab med Secure Thingz og Data I/O Corporation for at tilbyde sikre provisionerings services til SAM L11 kunder med et gennemtestet sikkerheds framework.
Begge MCU familier tilbyder Microchips seneste Peripheral Touch Controller (PTC) generation til kapacitive touch egenskaber. Udviklere kan let tilføje touch interfaces der sikrer en imponerende glat og effektiv brugeroplevelse i fugtige og støjfyldte miljøer, samtidig med at det lave strømforbrug bevares. Touch interfacet gør komponenterne ideelle til utallige applikationer i biler, hvidevarer, medico og forbruger HMI (Human Machine Interface) applikationer.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28