Flere projekter og produkter er lig med flere medarbejdere. Fra 1. maj 2018 er der kommet nye medarbejdere til hos Gpower. Det stigende antal projekter inden for forskellige brancher og en løbende udvikling af virksomhedens modulære software kræver flere systemudviklere til Gpowers udviklingsafdeling. Det betyder, at virksomheden nu har ansat Jeppe Lohse som ny systemudvikler til udviklingsprojekter.
Jeppe Lohse er imidlertid ikke den eneste nye medarbejder, som startede 1. maj. Gpower har også ansat en erfaren projektleder til projektstyring af eksisterende og fremtidige projekter, nemlig Michael Prisskov Lundsgaard. Michael har blandt andet mere end 10 års erfaring med projektstyring i forbindelse med software- og hardwareprojekter.
– Vores forventninger til fremtiden er, at vi sideløbende med eksterne projekter kommer til at videreudvikle på vores modulære software, så vi kan gøre kvalitetsinstrumenter tilgængelige for langt flere end hidtil. I den forbindelse glæder vi os også til, at vi i løbet af et par måneder kan lancere vores produktsalgsside, da den er med til at understøtte vores fremtidige fokus på både projekt- og produktsalg, fortæller Martin Boje, adm. dir. hos Gpower.
Læs mere om udvidelserne hos Gpower i Aktuel Elektronik 7/2018, der udkommer 22. maj.