
På verdens førende messe for industri og energi, HANNOVER MESSE, 22. – 26. april, markeder EU som en stærk og miljøvenlig alliance – i øvrigt kun to måneder før 2024-valget til Europa-parlamentet. Industrien tegnede sig i EU sidste år for 23,5 procent af EU’s samlede BNP, og fokus er i høj grad rettet mod grøn energiproduktion og CO2-neutralitet, hvor især danske udstillere på messen vil kunne opnå eksport til EU og langt større markedsandele
EU vil deltage aktivt under den kommende HANNOVER MESSE i 2024 med forskellige formater, der skal sende et stærkt budskab til mange brancher om at bakke op omkring europæisk industripolitik. Derfor er EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, taler under messens åbningsceremoni, 21. april, 2024.
Fokus for EU’s deltagelse i forhold til industripolitikken er den intelligente, miljøvenlige produktion og gerne med forsyning fra bæredygtige energikilder. Her vil en række danske virksomheder som udstillere på HANNOVER MESSE kunne gøre deres innovative indflydelse gældende og skabe forretning og nye markeder i EU-landenes industrier.
Første dag for verdens førende industri-show, 22. april, afholdes EU-konferencen “EU as Home of the Decarbonized Industry” (EU som hjemsted for den CO2-neutrale industri) Hannover-udstillingsområdets Convention Center. Denne event er en oplagt mulighed for industriens repræsentanter til at udveksle meninger og ideer med højt placerede EU-politikere om en række relevante emner – herunder EU’s Green Deal. Samme aften er deltagere på konferencen inviteret til den traditionelle EU-politiske reception, der er organiseret i fællesskab mellem messeledelsen og det tyske ingeniørforbund (VDMA).
Europa-kommissionen vil være til stede under HANNOVER MESSE med en stor pavilion i netop messen Energy Hall (hal 12). Som i 2023 vil der igen være et meget stort auditorium for præsentationer og paneler med eksperter fra Europa-kommissionen. Relevante organisationer for EU’s industripolitik som Generaldirektoratet for Energi (DG ENER), Handel (DG TRADE), Klima (DG CLIMA), Forskning og Innovation (DG RTD) samt Digital Affairs (DG CNCT) vil også være til stede. Sammen med partnere fra industri- og handelsorganisationer er også EIB (European Investment Bank) involveret. Virksomheder og organisationer fra EU’s medlemsstater vil også være til stede rundt om det centrale EU-areal, hvilket er en oplagt mulighed for at skabe kontakt til mulige kunder i andre EU-lande. Hver dag under HANNOVER MESSE vil der i EU-området være forskellige tematiske fokusområder. Emner af speciel høj interesse vil være ”adgang til finansiering”, ”CO2-neutral industri”, ”supply-chains”, ”talentudvikling”, ”adgang til råmaterialer” og ”ren energi”.
Gratis adgang for danske messebesøgende
Som dansker kan man få gratis adgang til HANNOVER MESSE én eller flere dage. Man skal blot henvende sig og bestille det ønskede antal billetter hos Strauss & Partnere på mail-adressen: info@HF-denmark.com.
For danske udstillere og besøgende:
Strauss & Partnere
info@HF-denmark.com

