En årlig undersøgelse foretaget af in4ma og sponsoreret af IPC Electronics Europe GmbH, viser, at den europæiske elektronikmontageindustri (EMS) oplevede en robust vækst på 11 procent sidste år. Produktion af monterede print fra europæiske EMS-virksomheder opnåede rekordindtægter på 57,3 milliarder euro i 2023, hvilket understreger elektronikproduktionens vigtige rolle i den europæiske økonomi og industri.
Dieter Weiss, grundlægger og præsident for in4ma, har stået bag undersøgelsen og han fortæller, at 306 virksomheder bidrog med data til dette års undersøgelse, hvilket repræsenterede en 50 procents udvidelse af antallet af deltagere på kun tre år.
Vigtige år-til-år undersøgelsesdata fra industrien konkluderede:
• 81 procent af EMS-virksomhederne havde højere indtægter end året før.
• Beskæftigelsen i EMS-industrien steg med ca. 14.000 til godt 254.000 i alt, hvilket repræsenterede en beskæftigelsesvækst på 5,9 procent.
• EMS-produktion af monterede print repræsenterede kun 43 procent af det samlede marked for europæisk PCBA-produktion i Europa, så et langsigtet vækstpotentiale for underleverandørerne eksisterer stadig.
• Markedet forblev meget toptungt: Mindre end fire procent af de samlede EMS-virksomheder i Europa repræsenterede over 70 procent af omsætningen.
• Overskydende materialer og komponenter i lagerbeholdningen blev beregnet til at være 5,2 milliarder euro.
• Markedskonsolidering vil fortsætte i 2024, hvilket ses af 12 fusioner og opkøb (M&A) aftaler, der blev gennemført blot i de første to måneder af det nye år.
• Den overordnede prognose for 2024 er, at det europæiske EMS-marked sandsynligvis få reduceret omsætningen med omtrent én procent.
Dieter Weiss vil fortæller mere om sine resultater ved flere live-præsentationer i løbet af de næste seks måneder:
• IPC APEX EXPO – Anaheim, Californien, USA – 8. april
• in4ma EMS & PCB Forum – Ulm, Tyskland – 6. juni
• IPC UK EMS Executives Meeting – London, Storbritannien – 13. juni
• IPC European EMS Executives Meeting – Gdansk, Polen – 25. september
Den fulde rapport, “Annual Survey of the European EMS Industry 2024,” forfattet af Dieter Weiss og Mareike Haass kan købes direkte fra in4ma for 690 Euro. Kontakt Weiss på weiss@in4ma.de for yderligere information.
IPC kæmper for den paneuropæiske EMS-industri ved at fokusere på standarder, uddannelse, førende virksomheder, løsninger, industriel videnudveksling og netværksbegivenheder. Hør mere om, hvordan man kan deltage i disse initiativer ved kontakt til Philippe Leonard, seniordirektør, IPC Electronics Europe GmbH, på PhilippeLeonard@ipc.org.