Terma skal levere energien til det tyske center for luft- og rumfartsvidenskabelige forsøg med dyrkning af tomater i en satellit 600 km over jordkloden.
Satellitten Eu-CROPIS skulle efter planen have været opsendt fra Vandenberg Air Force Base i Californien med en Falcon 9 løfteraket fra SpaceX onsdag den 28. november, men udsendelsen er blevet udskudt til i dag på grund af tekniske problemer i sidste uge.
Eu:CROPIS er en forkortelse for Euglena and Combined Regenerative Organic-Food Production in Space. Satellitten er udviklet af det tyske center for fly- og rumfart – Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR) – for at undersøge mulighederne for at få planter til at vokse i drivhusmiljøer, der svarer til forholdene på Månen og på Mars.
Drivhus-satellitten vejer 250 kg og er designet til at gå i kredsløb 600 km over jorden. I første omgang skal satellitten simulere Månens tyngdekraft i seks måneder, og derefter Mars’ tyngdekræfter i de følgende seks måneder.
Strømforsyning fra Terma Terma har udviklet og leveret strømforsyningen – en Power Conditioning and Distribution Unit (PCDU) – og blev valgt til opgaven på grund af erfaringerne med at udvikle kompakte enheder, der yder på et højt niveau (effekt/volumen/kg). Eu:CROPIS PCDU’en bygger direkte på Termas erfaringer fra missioner som Rosetta, Mars og Venus Express og Galileo.
Terma leverede strømforsyningen til DLR i oktober 2016. Den blev taget i brug kort efter i forbindelse med, at satellitten blev samlet. PCDU’ens første opgave er at sikre, at satellitten ikke bliver aktiveret, før den er i rummet og er frigjort fra løfteraketten. Når det er sket, bliver de forskellige enheder, der skal bruge strøm, tilført strøm en efter en.
PCDU’en omformer energi fra satellittens solceller og sikrer, at al energi trækkes ud af solpanelerne uafhængigt af temperatur og panelernes alder. Overskydende energi oplader satellittens batterier, som leverer strøm, når satellitten er ikke solbelyst.
Dyrkes på urin og flagellater Eu:CROPIS-missionen ventes at vare to år, men den kan forlænges. Undervejs skal tomatfrø spire og blive til små kosmiske tomater i en proces, der nøje overvåges af 16 kameraer.
En koloni af mikroorganismer skal omdanne syntetisk urin til let omsættelig gødning til tomaterne, mens den encellede organisme euglena (en gruppe af flagellater) dels skal beskytte det hermetisk lukkede system mod for store mængder ammoniak, dels skal levere ilt.
Skiftet mellem dag og nat, som både euglenaer og tomatfrø er afhængige af, leveres af LED lyskilder. En tryktank genskaber Jordens atmosfære. I satellittens omløb omkring Jorden er planterne vægtløse, og derved kan den varierende tyngdekraft i henholdsvis Måne- og Mars-miljø skabes ved at rotere satellitten med forskellig omløbshastinghed og udnytte centrifugalkraften i stedet for.
Ultimativt er missions mål at simulere og afprøve drivhuse som led i en fremtidig bosætning på Månen eller på Mars, så astronauterne har adgang til lokal frisk mad. Eksempelvis forestiller man sig, at et drivhus i et bosted på månen kan etableres i astronauternes ”hjem” i en simuleret jordisk atmosfære. Urin er et af de affaldsprodukter, astronauter producerer i rigelige mængder.
Når Eu:CROPIS og det videnskabelige udstyr er på plads i sit kredsløb, vil det første trin være at etablere et væksthusmiljø, der svarer til et månemiljø. Det næste drivhus med Mars-tyngdekræfter skal etableres seks måneder senere. Til den tid vil mikroorganismerne, tomatfrø og euglena have været udsat for kosmisk stråling i seks måneder svarende til rejsetiden til Mars.
Yderligere oplysninger om Eu:CROPIS på: https://www.dlr.de/dlr/desktopdefault.aspx/tabid-10081/151_read-17874/#/gallery/23027
