Lige før jul solgte schweiziske Dätwyler dele af sin distributionsforretning til det tyske investeringsselskab, Aurelius. I stedet vil Dätwyler fremover fokusere på mere rentabel drift inden for forseglingsmaterialer til medicinsk teknologi og bilindustrien.
Tilbage i marts 2008 blev Elfa købt af schweiziske Dätwyler for godt 2 mia. euro. I årenes løb er driften gradvist integreret med Dätwylers datterselskab Distrelec. I december 2011 blev navnet på de svenske operationer ændret til Elfa Distrelec, og i 2015 blev lageret flyttet fra Veddesta til Holland.
Nu sælger Dätwyler distributionsoperationerne i Distrelec og Nedis til tyske Aurelius. Virksomhederne har en samlet omsætning på 300 millioner schweiziske franc, svarende til rundt regnet 2 mia. DKK.
Der oplyses ingen købspris, men handlen repræsenterer et underskud på 670 mill. schweiziske franc, svarende til knapt 5 mia. DKK. Det handler primært om værdiforringelse af goodwill og påvirker ikke kapital-flowet.
Dätwyler overvejer også at frasælge distributionsvirksomheden, Reichelt. I 2016 forsøgte Dätwyler at købe Farnell, men tabte den kamp til Avnet.