
Elfa Distrelec vil bruge HI2015 messen til at vise, at virksomheden i dag står stærkere end nogensinde før på det danske marked.
Katalogdistributøren medtager et udvalg af komponenter og produkter fra de mere end 1.000 leverandører, virksomheden repræsenterer på det danske marked. Dertil kommer den nyeste generation af 3D-printere, så man ved selvsyn kan se, hvor langt man kan komme med printere i prislaget omkring 11.000 kroner.
Elfa medtager desuden en række termografikameraer fra både Fluke og Flir, og virksomheden inviterer til en demonstration af eksempelvis Flir C2 termografikameraet.
Den nydesignede webshop med avancerede søgefunktioner samt teknisk dokumentation på komponentniveau samt den nye hjemmeside med hurtige søgefunktioner og produktmatch på generiske betegnelser er også værd at kigge nærmere på.
Virksomheden har netop færdiggjort skiftet til sit nye centraldistributionslager i Holland – hvilket garanterer en hurtigere dag-til-dag levering med endnu senere deadline for bestilling til levering dagen efter. Vedordremodtagelse inden klokken 17.00 er der levering næste dag – men den deadline vil om kort tid flyttes til klokken 22.00 – stadig med levering dagen efter fra det 22.000 kvadratmeter store lager, der udskiber mere end 46.000 ordrer om dagen.
Elfa Distrelec
Tlf.: 86 24 64 22
HI2015, stand G 5780

