Eaton Danmark har ansat Per Vagnholm som ny salgschef. Eaton står overfor lanceringen en række nye produkter og udvider i 2019 samarbejdet med el-grossisterne i Danmark. Per Vagnholm skal være med til at gøre udvidelsen til en succes for alle parter og får ansvar for at analysere mulighederne i markedet, optimere Eatons salgsstrategi og være daglig leder for Eatons komponent salgsteam.
Per Vagnholm kommer fra en skandinavisk stilling som Business Development Manager hos teknikdistributøren RS Components, hvor hans primære opgave har været at drive virksomhedens vækst på tværs af det skandinaviske marked.